• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

plantegeografi

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter sthornval

Plantegeografi. Planter i slægten Nigella fra forskellige øer i det ægæiske område.

Plantegeografi. Planter i slægten Nigella fra forskellige øer i det ægæiske område.

plantegeografi, studiet af planternes udbredelse og årsagerne hertil. I floristisk plantegeografi interesserer man sig for de enkelte arter, hvis udbredelse kortlægges og tolkes med udgangspunkt i nuværende betingelser (klima, jordbund mv.) og historiske faktorer (spredning, evolution, palæogeografiske forhold etc.). I Skandinavien er hele floraen indvandret efter istiden, muligvis med undtagelse af en mindre gruppe arter, der kan have "overvintret" i isfri områder i Vest- og Nordnorge. Bl.a. ved hjælp af pollenanalyse har man i flere tilfælde kunnet kortlægge arternes indvandringshistorie; fx er det påvist, at rødgranen er indvandret fra Rusland og Finland efter den sidste istid, for ca. 10.000 år siden, og har spredt sig sydpå til en naturlig sydgrænse i det nordlige Skåne.

Plantegeografi. Eksperimentel undersøgelse af differentieringsmønstre i det ægæiske område. I en artsgruppe i slægten Nigella er planter fra den centralt beliggende ø Naxos blevet krydset med planter fra de andre lokaliteter, der er angivet på kortet. Tallene viser pollenfertiliteten hos hybriderne og kan siges at være et mål for graden af genetisk lighed mellem forældrene. Værdier under ca. 50% betyder, at planterne næsten ikke kan danne frø og således i praksis er sterile. Bemærk, at populationer fra forskellige øer i den centrale øgruppe (Kykladerne) kan danne fertile hybrider med hinanden, mens der er sterilitetsbarrierer mellem planter fra Kykladerne og det græske fastland og mellem Kykladerne og de østægæiske øer. AStr

Plantegeografi. Eksperimentel undersøgelse af differentieringsmønstre i det ægæiske område. I en artsgruppe i slægten Nigella er planter fra den centralt beliggende ø Naxos blevet krydset med planter fra de andre lokaliteter, der er angivet på kortet. Tallene viser pollenfertiliteten hos hybriderne og kan siges at være et mål for graden af genetisk lighed mellem forældrene. Værdier under ca. 50% betyder, at planterne næsten ikke kan danne frø og således i praksis er sterile. Bemærk, at populationer fra forskellige øer i den centrale øgruppe (Kykladerne) kan danne fertile hybrider med hinanden, mens der er sterilitetsbarrierer mellem planter fra Kykladerne og det græske fastland og mellem Kykladerne og de østægæiske øer. AStr

Baseret på ligheder og forskelle i den floristiske sammensætning inddeles Jorden traditionelt i seks florariger: Holarktis, Neotropis, Paleotropis, Australis, Capensis og Antarktis. I økologisk plantegeografi studerer man udbredelsen af plantesamfund og vegetationstyper. Løvfældende skov forekommer fx i tre forskellige områder på den nordlige halvkugle: i det østlige USA, i Vest- og Centraleuropa og i Kina-Japan; der er stort set tale om forskellige træarter, men ofte tilhørende de samme slægter. En "mediterran" vegetationstype domineret af stedsegrønne buske forekommer i fem vidt adskilte områder: omkring Middelhavet, i Californien, centrale Chile, Kaplandet og SV-Australien; lignende klimatiske forhold med vinterregn og sommertørke har her ført til udvikling af vegetationstyper, der overfladisk ligner hinanden, men har meget forskellig floristisk sammensætning; se også klima- og plantebælter.

Template:GDK