Veludviklet savanne med træer, der bliver op til ca. 15 m høje, og græs, som højst bliver op til 3-4 m højt. Dette er et eksempel på en typisk savanne i et område med en årlig nedbør på ca. 1.000 mm fordelt på ca. fem af årets måneder. Ved mindre nedbør eller kortere regntid bliver græsset ikke så dominerende. Figuren viser den store mængde plantedele, der findes under jordoverfladen, hvor det levende væv ikke tørrer ud eller beskadiges af savannebrande.

.

Savanne er en tropisk vegetationstype med spredte træer over et sammenhængende bundlag af flerårige græsser og urter. I Sydamerika er der savanneområder nord og syd for Amazonskoven; i Afrika, hvor de største savanneområder findes, er savannen udbredt nord, syd og øst for Congoskovene. Derudover eksisterer der savanne i Indien og Bagindien samt i det nordlige Australien.

Faktaboks

Etymologi
Ordet savanne kommer af spansk sabana, af caribisk-indiansk oprindelse.

Træerne i savanneområdet er ofte 8-20 m høje; slægten akacie er hyppig. Savanne udvikles i områder med varmt tropisk klima med en udpræget tørtid, der er længere end et par måneder. Ved en regntid med rigelig nedbør domineres savannen af græsser, der bliver 1-4 m høje; i områder med sparsom nedbør findes græsarter, der kun bliver ca. 0,5 m. Især i savanner med højt græs udvikles voldsomme brande i tørtiden, når græsset er vissent.

Mange steder har savannens træer tyk bark, der beskytter mod brand, og er tornede som beskyttelse mod de store planteædende dyr, der tidligere fandtes i alle verdens savanneområder. Nu findes store flokke af græssende dyr næsten kun på Afrikas savanner. Menneskets tidligste udvikling er formodentlig knyttet til den afrikanske savanne.

Økologi

Savanne

En kæmpeflok af oksegnuer (Connochaetes taurinus) vandrer gennem Masai Mara i Kenya på jagt efter nye græsgange.

Savanne
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Savannens særlige karakter og dynamik er først og fremmest resultat af det varme tropiske klima og de vekslende tør- og regntider. Jordbunden er ofte stærkt udvasket og næringsfattig i modsætning til fx græssteppen i tempererede områder, der har et næringsrigt muldlag. Periodevist tilbagevendende brande og kraftig græsning fra store flokke af planteædende pattedyr har afgørende indflydelse på savannens udvikling.

De afrikanske savanner udmærker sig ved at rumme en enestående artsrigdom af store pattedyr, både planteædere som gazeller, gnuer, zebraer, bøfler, elefanter, giraffer, næsehorn og flodheste og rovdyr som løve, gepard, leopard, hyæne og hyænehund.

I det østafrikanske Serengeti-Masai-Mara-område vandrer 1,5 millioner gnuer hvert år ca. 800 km i deres stadige søgen efter frisk græs.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig