skov - økologi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

En stor del af klodens ca. 550 Gt landbiomasse udgøres af arter knyttet til skove. Skovtræer vokser fra år til år ved at opbygge veddet med kulstof hentet fra luftens CO2 og med sollys som energikilde; det er således store stof- og energimængder, der er bundet i cellulose, som er verdens vægtmæssigt dominerende biologiske molekyle. Stof og energi indtræder i kredsløbet igen, når træer dør. Kun en forsvindende lille del begraves årligt i de geologiske lag, men det er denne del, der bliver til de fremtidige kul- og olieresurser. Se også kulstofkredsløb.

I en moden skov absorberes 60-90% af sollyset, det meste absorberes af bladenes klorofyl; målt som den effektivitet, hvormed primærproducenterne optager sollys, og stof omsættes, er skove Jordens mest effektive økosystemer. Skovbunden er oftest meget mørk, men visse urter har tilpasset sig livet i skove ved enten at springe ud før løvspring, fx anemoner, eller ved at kunne klare sig med små lysmængder. Træerne kæmper også indbyrdes om at vokse op gennem den mørke underskov og nå det lyse kronelag; skyggetræet bøg er således i stand til at udkonkurrere eg pga. sine små lyskrav. I naturskove foregår opvæksten af nye træer som regel der, hvor gamle træer er styrtet ved stormfald, af ælde eller som følge af sygdom. Dette er med til at give naturskoven et karakteristisk mosaikpræg. Bladhanget virker også dæmpende på regnens slagkraft, og i skove vokser mange spinkle urter, som ikke kunne klare sig på åbent land. Fordampning fra bladhanget gør, at skovområder normalt er varmere i kolde perioder og koldere i varme perioder end det omgivende land. Skovene har stor betydning for det lokale klima gennem vandkredsløbet. En direkte sammenhæng mellem verdens skove og det globale klima er dog svær at påvise; idéen om, at skove fungerer som "verdens lunger", er tilbagevist.

I tempererede skove udvikles en muldbund, primært dannet ved omsætning af dødt ved og blade fra træerne. I tropiske skove, fx regnskove, er det organiske jordlag meget tyndt, men bliver til gengæld konstant omsat med stor hast; fjernes skoven, kan det derfor medføre jorderosion samt ørkenspredning. Skovtræerne øger næringsoptagelsen i samarbejde med særlige svampe knyttet til rødderne; se mykorrhiza.

Læs mere om skov.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/12/2009
Ekspert
JPSko
Oprindelig forfatter
JøMad
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki