skov - dyrkningshistorie og dyrkningsformer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Skov. Udsnit af et kort fra 1765 over en del af skovene langs Fures√łen NV for K√łbenhavn. Kortet, der nu findes i Rigsarkivet, blev tegnet i forbindelse med den inddeling og beskrivelse af de kongelige nordsj√¶llandske skove, der var et centralt led i den tyske forstmand Johann Georg von Langens driftsplanl√¶gning 1763-76. If√łlge planen skulle de med bogstaver markerede afdelinger med hundrede √•rs mellemrum p√• skift afdrives og derefter tils√•s eller beplantes med nye tr√¶er.

Skoven og dens resurser har altid spillet en vigtig rolle for mennesket. Jagt og indsamling af blade, frugter, r√łdder og svampe blev med tiden erstattet af gr√¶sning og fodring af tamdyr. Samtidig blev tr√¶er f√¶ldet og br√¶ndt for at skabe √•bne arealer til husdyr- og agerbrug; denne udvikling fandt sted med bondestenalderens begyndelse for ca. 6000 √•r siden. Tr√¶ udgjorde en n√¶rmest universel materiale- og energiresurse, indtil man i 1700-t. begyndte at anvende metalkonstruktioner og fossile br√¶ndstoffer.

Skovens tr√¶er er blevet f√¶ldet, uden at der er gjort noget aktivt for plantesamfundets best√•en; man betegner et s√•dant skovbrug som ekstraherende. Afh√¶ngigt af hugstens intensitet og de naturlige foruds√¶tninger for genv√¶kst (nedb√łr, jordbundsforhold m.m.) kombineret med fx en stor vildtbestand, husdyrgr√¶sning eller rydning til fordel for landbrug og bebyggelse har denne type skovbrug bidraget til en markant reduktion af det oprindelige skovareal. Allerede i antikken oplevede dele af det t√¶tbefolkede Middelhavsomr√•de omfattende skov√łdel√¶ggelser, og Danmark er ingen undtagelse. Fra at have v√¶ret n√¶sten fuldst√¶ndig skovd√¶kket efter den sidste istid (for ca. 10.000 √•r siden) havde Danmark omkring 1800 kun et skovareal p√• ca. 3%.

L√¶nge f√łr skov- og tr√¶mangel havde udviklet sig til et generelt problem inden for st√łrre geografiske omr√•der, gjorde f√¶nomenet sig g√¶ldende lokalt, meget ofte i forbindelse med resursekr√¶vende anl√¶g eller virksomheder. Det var derfor netop s√•danne steder, at metoder til en mere langsigtet tr√¶produktion udvikledes. Den tidligste type reproducerende skovbrug synes at have v√¶ret systematisk besk√¶ring af unge tr√¶ers skud med en fast, fler√•rig rotation (st√¶vningsskovbrug). Resultater af denne form for skovbrug kendes i Danmark fra fund af titusindvis af middelstore hasselgrene, anvendt i fiskefangstanl√¶g fra bondestenalderen. I historisk tid videreudvikledes dette primitive skovbrug is√¶r i tilknytning til bjergv√¶rker, der efterspurgte store m√¶ngder af s√•vel t√łmmer som br√¶ndsel; senest fra 1300- til 1500-t. blev skove i mellemeurop√¶iske minedistrikter systematisk forynget kunstigt ved plantning og s√•ning i afgr√¶nsede skovafdelinger, hvor alle tr√¶er var f√¶ldet samtidig (renafdrift).

Fra sidste halvdel af 1700-t. blev skovbruget i bl.a. Tyskland og Danmark pr√¶get af en st√łrre videnskabelig og praktisk indsigt; skovbrug blev en praktisk videnskab, der banede vejen for en langsigtet skovdrift, der var med til at sikre ikke alene skovens overlevelse, men ogs√• dens udvikling og v√¶kst. I Danmark kom det tidligst til udtryk i Johann Georg von Langens driftsplanl√¶gning i de kongelige skove i 1760'erne samt i Fredskovsforordningen af 1805, hvorefter eksisterende skovarealer i al fremtid skulle vedblive at v√¶re skov.

I globalt perspektiv er aktuel eller truende skovmangel s√łgt im√łdeg√•et med indf√łrelse af reproducerende skovbrug og -dyrkning, men det ekstraherende skovbrug er stadig dominerende, is√¶r i ulande. Gennem de seneste ca. 200 √•r har for√łgelsen af den internationale handel nemlig gjort det muligt at inddrage stadig fjernereliggende skovomr√•der i verdens√łkonomien. Fra √łkonomiske centre i Vesteuropa og det √łstlige USA er der handlet t√łmmer over hele kloden. I samme periode har de fattige landes voksende befolkninger i stadig h√łjere grad udnyttet de lokale naturresurser; bl.a. regner man med, at ca. 40% af verdens √•rlige tr√¶produktion anvendes som br√¶ndsel i den tredje verden.

For at standse den globale skov√łdel√¶ggelse fors√łger man gennem internationale aftaler og ved hj√¶lp af udviklingsbistand og produktkontrol at g√łre ulandenes skovbrug reproducerende.

Læs mere om skov.

 

Find b√łger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens n√łgleord. Artikler med et f√¶lles tag findes ved at klikke p√• tagget. N√•r du er logget ind, kan du tilf√łje tags og dermed skabe sammenh√¶nge.

© Dette billede m√• du ...

Skov. Udsnit af et kort fra 1765 over en del af skovene langs Fures√łen NV for K√łbenhavn. Kortet, der nu findes i Rigsarkivet, blev tegnet i forbindelse med den inddeling og beskrivelse af de kongelige nordsj√¶llandske skove, der var et centralt led i den tyske forstmand Johann Georg von Langens driftsplanl√¶gning 1763-76. If√łlge planen skulle de med bogstaver markerede afdelinger med hundrede √•rs mellemrum p√• skift afdrives og derefter tils√•s eller beplantes med nye tr√¶er.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/12/2009
Ekspert
JPSko
Oprindelig forfatter
BFrit
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki