Ceropales maculata hører til vejhvepsene (familien Pompilidae).

.

Almindelig vejhveps (Anoplius viaticus).

.

Årevinger er en insektorden, som bl.a. omfatter hvepse, myrer og bier; den er med 120.000 kendte arter den tredjestørste insektorden (efter biller og sommerfugle). I Nordeuropa findes 6000 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Hymenoptera, årevingede insekter

Livscyklus

Årevinger har fuldstændig forvandling med et æg-, flere larve-, et puppe- og et voksenstadium. Længden er fra 0,2 mm (fx visse snyltehvepse) og op til 60 mm (fx nogle gedehamse). Voksne og larver har bidende munddele, som hos bier er omdannet til en sugesnabel. Forvingerne er koblet sammen med bagvingerne med hæftekroge. Vingerne har et kompliceret mønster af årer (heraf gruppens navn), som hos små former kan være reduceret. Første bagkropsled er fast forbundet med brystet; former med hvepsetalje har en indsnøring i bagkroppen.

Hunnerne har en læggebrod, som bruges ved placering af æggene. Hos de mest avancerede former, bier, humlebier og gedehamse, er den omdannet til en stikkebrod, der anvendes til forsvar. Hos årevinger udvikles hunner fra befrugtede æg og hanner fra ubefrugtede æg. Sociale samfund med reproducerende hanner og hunner (dronninger) foruden sterile hunner, der fungerer som arbejdere eller soldater, er udviklet flere gange hos forskellige grupper af årevinger, se insekter (insektsamfund).

Systematik

Årevinger inddeltes tidligere i to underordener: savhvepse, Symphyta, og stilkhvepse, Apocrita. Savhvepse, som anses for de anatomisk mest oprindelige, har ingen hvepsetalje. De fleste hunner har en savlignende læggebrod, som bruges til at indføre æggene i plantevæv. Larverne ligner sommerfuglelarver med et mørkt hoved, tre par ben og et antal gangvorter.

Underordenen savhvepse er nu afløst af en række underordener, fx bladhvepse, Tenthredionoidea, som er ret store former med fritlevende larver, hvoraf en del er skadedyr, enkelte galledannende og andre bladminerere. Træhvepse, Siricoidea, tæller mange store former med en kraftig og lang læggebrod, som bruges til at bore æg ned i træ. Larverne borer gange i veddet, som er føde for de svampe, der udgør larvernes næring. Halmhvepse, Cephoidea, har larver, der borer gange i stængler; enkelte er skadedyr.

Underordenen stilkhvepse har langt de fleste arter og kendetegnes ved hvepsetaljen. Larverne er hvidlige og mangler lemmer, og hovedkapslen er mere eller mindre reduceret. Gruppen omfatter et rigt varieret udvalg af livsformer. Et stort antal, snyltehvepsene, har larver, der er parasitoider hos andre insekter, dvs. en form for parasitter, hvor snylteren æder værten indefra — langsomt, men sikkert, med værtens død til følge. Hos snyltehvepse bruges læggebrodden til at placere æggene inde i andre insekter. Med ægget injiceres ofte et stof, som forbigående bedøver værten. De parasitoide årevinger er samlet i en mængde familier og overfamilier, fx de meget artsrige Braconidae, Ichneumonidae med en mængde store, gule, sorte og røde snyltehvepse, hvoraf mange snylter på sommerfuglelarver, og overfamilien Chalcicoidea med en enorm variation i levevis med mange meget små former med kun én åre i vingen: Nogle er parasitoider i æg, andre i larver og pupper, atter andre i andre parasitoider (såkaldte hyperparasitoider), og nogle er egentlige rovdyr og planteædere. Snyltehvepse har en vigtig funktion i mange økosystemer ved at regulere individtallet af andre arter. Nogle arter bruges til biologisk bekæmpelse.

Overfamilien Cynopoidea, galhvepse, omfatter foruden enkelte parasitoider en mængde små former, der danner galler. Mange galhvepse har generationsskifte med en parthenogenetisk (jomfrufødende) generation, som lever i én type galle, mens den kønnede generation lever i en anden type.

Stilkhvepsene omfatter også de aculeate familier, dvs. årevinger, hvor hunnens læggebrod har mistet sin oprindelige funktion og i stedet er blevet modificeret til en stikkebrod, fx myrer, Formicidae, fløjlsmyrer, Mutillidae, gedehamse, Vespidae, vejhvepse, Pompilidae, gravehvepse, Specidae, og bier, overfamilien Apoidea.

Myrerne er med sine over 9000 kendte arter en stor og vigtig gruppe. Myrer har simple til komplicerede samfund; enkelte arter er parasitiske. Fløjlsmyrer er små til middelstore former med en kraftigt farvet pels og med vingeløse hunner, og de snylter hos bier og hvepse. Gedehamse omfatter foruden de velkendte sociale gedehamse også enligtlevende former. De sociale gedehamse danner store, enårige samfund med et bo opbygget af en slags papirmasse. Gedehamsene er delvis rovdyr, og arbejderne indsamler insekter som føde til larverne. De voksne lever af nektar og forskellige plantesafter, og deres aminosyrebehov dækkes ved, at larverne gylper aminosyrer op.

Beslægtet med gedehamsene er vejhvepsene, der er små til store, røde til sorte og minder en del om gravehvepse. Som føde til larverne, der hos de fleste former er nedgravet i jord, benyttes edderkopper. Gravehvepse er en artsrig familie med ca. 100 arter i Danmark, der bruger forskellige insekter som oplagsnæring til deres yngel.

Apoidea, bier, omfatter en mængde former samlet i en række familier. Alle lever af nektar og pollen. Biernes hår er specielle ved, at de er grenede og fungerer som pollenbørster, ligesom forskellige strukturer på benene og kroppen tjener til indsamling af pollen. Inden for bierne findes meget komplicerede og højtudviklede sociale samfund, men flertallet af bier er solitære.

Kommentarer (2)

skrev Lars Jødal

I figurerne betegnes både Ceropales maculata og Anoplius viaticus som "vejhveps", på trods af de helt forskellige navne, som tyder på to forskellige familier. Er figurteksterne begge helt korrekte?

svarede Thomas Bille

Kære Lars
Tak for dit spørgsmål. Både Ceropales maculata og Anoplius viaticus hører til vejhvepsene, som en familie (Pompilidae) inden for årevingerne. Ceropales maculata har ikke noget dansk navn, så indtil videre er den blot blevet kaldt "vejhveps", mens A. viaticus på danske kaldes "almindelig vejhveps", hvilket jeg netop har rettet.
Mvh lex.dk

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig