argentinamyre

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Billeder (1)
  2. Filer (1)
Argentinamyre. Verdens største dyrekoloni strækker sig fra Norditalien til den spanske Atlanterhavskyst. Parallelt med denne findes en mindre, catalonsk koloni på den østspanske kyst. Individer fra disse to kolonier tolererer ikke hinanden, og sættes de sammen i laboratoriet, slås de til døden som på det indsatte billede. Tager man to myrer fra hver sin ende af kæmpekolonien, sker der derimod ingenting.

© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller/Christian König, Lausanne Universitet

Argentinamyre. Verdens største dyrekoloni strækker sig fra Norditalien til den spanske Atlanterhavskyst. Parallelt med denne findes en mindre, catalonsk koloni på den østspanske kyst. Individer fra disse to kolonier tolererer ikke hinanden, og sættes de sammen i laboratoriet, slås de til døden som på det indsatte billede. Tager man to myrer fra hver sin ende af kæmpekolonien, sker der derimod ingenting.

argentinamyre, Linepithema humile, mørkebrun, 2-3 mm lang, hypersocial myreart oprindelig udbredt i Sydamerika, især Brasilien og Argentina; i 1900-t. indført til en lang række lande, hvor den hurtigt har etableret store, levedygtige kolonier. Hver koloni kan have mange dronninger, og der er ingen eller få kampe mellem individer fra forskellige reder, sandsynligvis pga. den høje grad af beslægtethed mellem individer fra forskellige reder. Spredning sker ved "koloniknopskydning"; der er ingen vingede yngleindivider.

Argentinamyre kan optræde som skadedyr, fx ved at fortrænge den oprindelige fauna, bl.a. andre myrearter. Den kan også have stor indirekte effekt på nytteplanter gennem sin beskyttelse af fx bladlus. Argentinamyre kan danne store superkolonier sammensat af mange mindre kolonier/reder. Den største kendte dyrekoloni dannes således af argentinamyrer: Den strækker sig fra det nordlige Italien langs Frankrigs, Spaniens og Portugals kyster til den spanske Atlanterhavskyst; i alt over 6000 km og opbygget af måske 1 mio. delkolonier. Se også myrer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. Gunnerales
  2. Trochodendrales
  3. Buksbomordenen (Buxales)
  4. Canellales
  5. Amborellales
  6. Hornbladordenen (Ceratophyllales)
  7. Austrobaileyales
  8. Argan træet
  9. Åkandeordenen (Nymphaeales)
  10. Dioscoreales

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Billeder

Tilføj billede/fil

Mere

© Dette billede må du ...

Argentinamyre. Verdens største dyrekoloni strækker sig fra Norditalien til den spanske Atlanterhavskyst. Parallelt med denne findes en mindre, catalonsk koloni på den østspanske kyst. Individer fra disse to kolonier tolererer ikke hinanden, og sættes de sammen i laboratoriet, slås de til døden som på det indsatte billede. Tager man to myrer fra hver sin ende af kæmpekolonien, sker der derimod ingenting.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+] 611049.801.svg (253.79 kB)

Argentinamyre. Verdens største dyrekoloni strækker sig fra Norditalien til den spanske Atlanterhavskyst. Parallelt med denne findes en mindre, catalonsk koloni på den østspanske kyst. Individer fra disse to kolonier tolererer ikke hinanden, og sættes de sammen i laboratoriet, slås de til døden som på det indsatte billede. Tager man to myrer fra hver sin ende af kæmpekolonien, sker der derimod ingenting.

Admin

04/02/2009

    Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

    Nyhedsbrev

    Redigering

    Om artiklen

    Seneste forfatter
    Redaktionen
    25/01/2012
    Ekspert
    alrunen
    Oprindelig forfatter
    JøMad
    29/01/2009
    © Denne artikel må du ...

    Emnetræ

    © Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki