bier (symbolik)

Bier er symbolsk i næsten alle kulturer blevet forbundet med udelukkende positive egenskaber. Nok kan de være kædet sammen med uheld og død, men oftere symboliserer de netop genopstandelse eller udødelighed. Oldtidens og middelalderens mennesker kendte intet til biernes rolle som plantebestøvere og mente i øvrigt, at bier kunne opstå spontant. Derfor blev de symbol på det jomfruelige, det uberørte.

I nutiden er associationen stik modsat: Udtrykket "bierne og blomsterne" bruges ofte i elementær seksualundervisning. Bier opfattes som arbejdsomme og sociale dyr. En bikube symboliserer fælles flid og sparsommelighed, jf. navnet på fx Sparekassen Bikuben. Deres honning knytter dem til guder og til himmelregionen. I græsk mytologi er nektar gudernes udødelighedsdrik, se ambrosia og nektar i græsk religion.

I det gamle Egypten var bien et livgivende symbol og attribut for kongen i Det Nedre Rige. I det gamle Grækenland var dronningebien symbol for Demeter, Den Store Moder, og bier optrådte som tjenere i lykkelandet Elysion. I kristendommen er bien tit blevet kædet sammen med Jomfru Maria som jomfruelighedssymbol, og bikuben kan symbolisere den kristne menighed.

Bien optræder ofte på gravsten, måske med relation til folketroens overlevering om, at hvis en bi flyver ind i munden på et lig, vågner den døde til live igen.