firben

© Axel Kielland

Firben. Skovfirben (Lacerta vivipara).

firben, Lacertidae, familie af øgler med ca. 235 arter i 27 slægter. De findes udbredt i hele Europa og Afrika på nær Madagaskar samt i det meste af Asien. Et typisk firben har et veldefineret hoved med regelmæssige skæl, en relativt langstrakt krop med fire veludviklede lemmer, som hver har fem tæer med kløer, og en lang hale, som kan regenereres, hvis den tabes.

I Danmark findes to arter af firben, som begge er fredet; markfirbenet (Lacerta agilis), som findes pletvis over hele landet især i klitområder, og skovfirbenet, også kaldet almindeligt firben (Lacerta vivipara), som findes jævnt fordelt over hele landet på solbeskinnede, uopdyrkede områder. Enkelte små øer mangler firben. Begge arter er vidt udbredt i Øst-, Nord- og Mellemeuropa; endvidere forekommer skovfirbenet gennem hele Asien til Stillehavet. Både markfirben og skovfirben lægger æg, men i kolde egne, bl.a. Danmark, kan skovfirbenet i stedet føde levende unger. Hunnen holder på æggene og kan ved at opsøge varme, solbeskinnede steder give fostrene den optimale temperatur at udvikle sig i. Evnen til at holde på æggene, til de klækkes, er ud over hos skovfirben kun kendt for tre arter af ørkenfirben (Eremias).

© Axel Kielland

Firben. Markfirben (Lacerta agilis).

I Europa findes der ca. 80 arter af firben, bl.a. den største repræsentant for gruppen, perlefirbenet (Lacerta lepida), som kan blive op til 23,5 cm fra snudespids til gat. Langt de fleste firben er dog mindre end 12 cm fra snudespids til gat, fx murfirbenet (Podarcis muralis), en af de mere almindelige arter fra Mellem- og Sydeuropa, som ofte ses på mure, stengærder og rækværker ved bebyggelse. I gruppen slangeøjefirben, som lever i Sydøsteuropa og Forasien, findes et af de mindste firben, Ophisops beddomii, der som voksen kun bliver 3,3 cm fra snudespids til gat.

Farvevariationen er stor mellem arterne, men også inden for den enkelte art kan farverne variere ganske meget. Som regel er hanner mere farvestrålende end hunner. I parringstiden viser hannerne ofte truepositur over for hinanden. Her fremvises især den farvestrålende underside, ved at hannerne sammentrykker kroppen fra siden og rejser den. Der forekommer også kampe, hvor hannerne bider hinanden, indtil en stikker af. Firben er dagaktive og lever for det meste af hvirvelløse dyr, dog er arterne af slægten Gallotia fra De Kanariske Øer overvejende vegetarer som voksne.