diegivning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

diegivning, hunpattedyrs fodring af deres afkom, ved at ungerne sutter mælk fra moderens mælkekirtler. Hos de fleste pattedyr er det ungen, der aktivt suger mælken ud, men hos pungdyr og hvaler pumpes mælken ind i munden på ungen. Diegivning foregår fra fødsel til fravænning og har både fysisk og social betydning. Ungen får gennem modermælken de nødvendige næringsstoffer for at kunne opretholde livet og vokse. I de første døgn efter fødslen får ungen desuden via modermælken de nødvendige antistoffer til beskyttelse mod en række sygdomme. Socialt har diegivningen betydning for etablering og opretholdelse af den nære tilknytning mellem moder og afkom. Diegivning foregår i kort tid ad gangen med forskellige intervaller afhængig af dyreart og ungernes udviklingstrin. Mælkesekretionen (laktation) er hormonalt styret, men påvirkes hos mange arter desuden af ungernes bearbejdning af patterne (yvermassage) og af kommunikationen mellem mor og unge. Se også amning, brystkirtel og mælk.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
BHol
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki