diegivning

diegivning, hunpattedyrs fodring af deres afkom, ved at ungerne sutter mælk fra moderens mælkekirtler. Hos de fleste pattedyr er det ungen, der aktivt suger mælken ud, men hos pungdyr og hvaler pumpes mælken ind i munden på ungen. Diegivning foregår fra fødsel til fravænning og har både fysisk og social betydning. Ungen får gennem modermælken de nødvendige næringsstoffer for at kunne opretholde livet og vokse. I de første døgn efter fødslen får ungen desuden via modermælken de nødvendige antistoffer til beskyttelse mod en række sygdomme. Socialt har diegivningen betydning for etablering og opretholdelse af den nære tilknytning mellem moder og afkom. Diegivning foregår i kort tid ad gangen med forskellige intervaller afhængig af dyreart og ungernes udviklingstrin. Mælkesekretionen (laktation) er hormonalt styret, men påvirkes hos mange arter desuden af ungernes bearbejdning af patterne (yvermassage) og af kommunikationen mellem mor og unge. Se også amning, brystkirtel og mælk.