Ichthyostega. Lemme- og fodknoglernes opbygning hos et firbenet landlevende hvirveldyr (øverst) og en kvastfinnet fisk (nederst). Alle landlevende hvirveldyr, bl.a. nutidens padder, krybdyr, fugle og pattedyr, nedstammer fra gruppen af kvastfinnede fisk, hvorfra de første amfibielevende dyr opstod for næsten 400 mio. år siden.

.

Ichthyostega, det ældste kendte firbenede landdyr (tetrapod), fundet i Østgrønland i sandsten fra Sen Devon, alder ca. 360 mio. år. Overgangen fra fisk med gælleånding til firbenede landdyr med luftånding er en af de mest afgørende hændelser i hvirveldyrenes historie. En sammenligning af Ichthyostega med dens nærmeste slægtninge blandt fiskene, de såkaldte osteolepiforme kvastfinnede fisk, viser dog, at mange af de nødvendige ændringer allerede var udviklet hos fiskene; de havde fx lunger.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Ichthyostega kommer af græsk ichthys 'fisk' og afledn. af stegein 'beskytte, skjule' eller stegos 'tag'.

En af de væsentligste forskelle mellem livet på land og i vand er tyngdekraftens øgede indflydelse på land. Landdyr må selv bære kroppens vægt, hvorimod fiskenes vægt opvejes af vandets opdrift. Ichthyostegas forfædre blandt fiskene havde parrede finner med et indre skelet, der med forholdsvis små modifikationer kunne omformes til det i landdyrs lemmer. Hos Ichthyostega var antallet af tæer dog endnu ikke endeligt fastlagt til fem, idet bagfoden havde syv tæer. Fiskenes skulderbælte er forbundet med kraniet, og hoved og krop er integrerede dele. Hos Ichthyostega er forbindelsen forsvundet, og der er udviklet et nakkeled, så hovedet kan bevæges frit. Det ubetydelige bækken hos fiskene er hos Ichthyostega stort og i kontakt med rygsøjlen, som er kraftigt forstærket, så den kan bære kroppens vægt. I kraniet er ændringerne færre, bl.a. er de osteolepiforme fisks såkaldte labyrinthodonte tænder bevaret (se labyrinthodonter).

Ichthyostega havde en veludviklet, lang halefinne, og det er sandsynligt, at disse dyr opholdt sig meget i vand. De må som alle andre padder have lagt æg i vand. Ichthyostega er fundet i sø- og flodaflejringer sammen med rester af placodermer, kvastfinnede fisk og lungefisk samt padden Acanthostega. Denne havde bevaret gællerne og havde otte fingre. Ichthyostega og Acanthostega er så forskellige, at tetrapoderne må have haft en lang forudgående evolutionshistorie. Ældre fodspor fra bl.a. Australien tyder da også på, at deres oprindelse skal søges tidligt i Devon eller sent i Silur.

De første rester af Ichthyostega blev fundet i 1929 og 1931 ved Kejser Franz Joseph Fjord under ekspeditioner ledet af Lauge Koch. I 1980'erne blev efterforskningen i Grønland genoptaget under ledelse af danske og britiske palæontologer, og der er gjort nye, vigtige fund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig