Kludefisk, Icosteidae, familie af pigfinnefisk med kun én art, Icosteus aenigmatus, i det nordlige Stillehav. Den findes på bunden ned til 400 m dybde og lever af bl.a. blæksprutter. Pga. det dårligt forbenede skelet mister fisken faconen, når den kommer op af vandet, deraf navnet. Den kan blive 2 m.