kutlinger

© BioPix/J.C. Schou

Kutlinger. Sortkutling (Gobius niger).

kutlinger, Gobiidae, familie af pigfinnefisk, der kendes på, at bugfinnerne er sammenvoksede og danner en sugeskive, og den forreste pigfinnede del af rygfinnen er mere eller mindre adskilt fra den bageste blødstrålede del. Hovedparten lever på lavt vand i tropiske farvande, enkelte arter i brak- og ferskvand. De største kutlinger bliver ca. 50 cm, mens den mindste er ca. 1 cm og dermed verdens mindste hvirveldyr. Mange arter er territoriale, og hannen vogter æggene. De fleste lever af smådyr, og mange bliver kun et par år gamle. Det er en af de største fiskefamilier med næsten 2000 arter. Dyndspringerne, der omfatter ca. 35 arter, er den bedst kendte gruppe. I danske farvande lever ca. ti arter.

Sortkutlingen (smørbutte, Gobius niger) er med sine 18 cm den største art i Danmark. Den lever på ret lavt vand i alle vore indre farvande. Spidshalet kutling (Lesueurigobius friesi) kendes på den tilspidsede halefinne og de gulbrune pletter på krop og rygfinne. Den lever på 10-130 m dybde og lever ofte i samme huller som jomfruhummer. Den bliver højst 13 cm. Toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) lever i stimer i tangbæltet. Den kendes på den sorte plet ved haleroden. Den bliver 6 cm. Sandkutlingen (Pomatoschistus minutus) har en mørk plet bagest i forreste rygfinne. Den kan blive 11 cm og er meget almindelig på lavt vand. Her kan man i forsommeren se en vogtende han stikke hovedet frem fra en omvendt muslingeskal, hvorunder hunnen har anbragt æggene. I brakvand er lerkutlingen (Pomatoschistus microps) meget almindelig. Den bliver 6-7 cm. Den ligner sandkutlingen, men har et mørkt område ved roden af brystfinnen. Endvidere kan nævnes glaskutling (Aphia minuta) og krystalkutling (Crystallogobius linearis), der begge er næsten gennemsigtige og bliver 5-6 cm, samt spættet kutling (Pomatoschistus pictus), der kendes på de sorte pletter på rygfinnen.

Se videoklip: Kutling © Lars Laursen