Portræt. Den tyklæbede multe er en populær spisefisk. Multen kan både dampes, grilles og ovnsteges.

.

Den tyklæbede multe er en populær spisefisk.

.

Multer. Tyklæbet multe.

.

Multer er enfamilie af pigfinnefisk med ca. 80 arter i salt-, brak- og ferskvand i tropiske og tempererede områder. De har en kraftig krop, en lille, hos nogle arter tandløs mund, og den forreste rygfinne består af kun fire svage pigstråler godt adskilt fra den bageste, blødfinnede rygfinne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet multe kommer af engelsk mullet, vist samme ord som muller.
Også kendt som

Mugilidae

Multer lever af alger, der vokser på sten og sand, og de har lange, tætsiddende gællegitterstave, som sier algerne fra vandstrømmen, der passerer hen over gællerne. Med den muskuløse, kråselignende mave kan multerne finmale føden, som fortsætter i den meget lange tarm.

Arter i Danmark

Fra danske farvande kendes tre arter. Den almindeligste er tyklæbet multe (Chelon labrosus), der menes at yngle i Danmark, da der fra 2002 er fundet yngel i de danske farvande. Tyndlæbet multe (Liza ramada) og guldmulte (L. aurata) er sjældne gæster.

Gastronomi

Da multe lever af plante- og bundmateriale, er dens spisekvalitet derfor afhængig af, hvor den har levet og af hvad. Multers kød er ret fast, middelfedt, saftigt og i reglen velsmagende. Multer er velegnet til såvel kogning som bagning og stegning.

Rognen, først og fremmest af fladhovedet multe (Mugil cephalus), der er udbredt i subtropiske vande over hele jorden, tilberedes ved saltning, tørring og presning til den kostbare delikatesse bottarga.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig