Sergentfisken er den eneste art i fiskefamilien Rachycentridae. Den findes i de tropiske dele af alle oceaner.

Faktaboks

Etymologi

fra engelsk sergeant-fish, 1. led pga. de tre mørke længdestriber på hver side af kroppen, der minder om militære gradstegn.

Også kendt som

Rachycentron canadus

Det er en hurtig rovfisk, som lever af krebsdyr, fisk og blæksprutter. Sergentfisken kan blive op til 2 m lang og veje 50 kg. Den er en populær sportsfisk.

Navnet sergentfisk benyttes også om flere arter af jomfrufisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig