Pelikanfod
Pelikanfødder (Aporrhais pespelecani) i opskyllet på en strand i Vendsyssel.
Pelikanfod
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Pelikanfod er en marin forgællesnegl med en stor, tandet udvækst langs skalmundingens yderrand, der minder om en svømmefuglefod. Den er højresnoet og bliver 2-5 cm lang.

Faktaboks

Også kendt som

Aporrhais pespelecani

Den kræver en forholdsvis høj saltholdighed og findes derfor i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den nordlige del af Øresund, men mangler i de mere brakke, sydligere farvande.

Pelikanfod lever på blød bund i 10-130 m's dybde. Den ses af og til i opskyl på stranden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig