lopper

© Jakob Sunesen

Lopper. Fugleloppe (Ceratophyllus gallinae).

lopper, Siphonaptera, insektorden med over 3000 velbeskrevne arter, heraf 60 i Danmark. De har fuldstændig udvikling fra æg over 3-4 ormeagtige, fritlevende larvestadier; larven i det sidste stadium spinder en kokon af silketråd og forpupper sig. Fra puppen klækker det voksne individ. Lopper er brune eller sorte, 1-5 mm lange og suger blod på pattedyr eller fugle. Lopper har stikkende-sugende munddele, er sammentrykte fra siden og mangler vinger. Tredje benpar er kraftige springben med bånd af et særlig elastisk protein, resilin, der gør det muligt for lopper at foretage imponerende hop i forhold til deres størrelse. De forskellige arter lever hos bestemte værter, som de suger blod på, og i hvis omgivelser og reder loppernes larver kan leve.

© Jakob Sunesen

Lopper. Menneskeloppen (Pulex irritans).

Menneskeloppen (Pulex irritans) er sjælden i Danmark, men almindelig i Sydeuropa. Katteloppen (Ctenocephalides felis) er almindelig på både katte og hunde i Danmark. Bid af kattelopper kan være årsag til kraftige overfølsomhedsreaktioner i huden på såvel katte som hunde. Kattelopper suger også gerne blod på mennesker, og biddene ses i grupper på ankler, og hvor tøjet sidder stramt til huden. Mens kattelopper mest er et efterårsfænomen, så skyldes loppebid i april-maj næsten altid fuglelopper (Ceratophyllus gallinae), der har overvintret som pupper i forladte fuglereder. På minkfarme er egernlopper (Ceratophyllus sciurorum) et problem; dels forstyrrer de de voksne mink, dels kan de suge så meget blod, at hvalpene får blodmangel.

Også rotter, mus, flagermus m.m. har deres lopper, men de bider sjældent mennesker. En vigtig undtagelse er den tropiske rotteloppe (Xenopsylla cheopis) og andre lopper, der overfører sygdommen byldepest (den sorte død) fra gnavere til mennesker, og hvor der sker en opformering af pestbakterien (Yersinia pestis, se pest) i loppens tarm. I troperne kan man blive plaget af sandloppen (Tunga penetrans); den 1 mm store, befrugtede hun borer sig ind i fodsålen og gennemfører sin graviditet der. Når æggene modnes, bliver sandloppen som en ært i størrelse, inden æggene afgives til det fri, og loppen dør.

Lopper bekæmpes med både traditionelle insektgifte og med midler, som forstyrrer loppernes vækst. Lopper på hunde og katte bekæmpes fortrinsvis med midler, som rammer lopperne, når de bider hunden eller katten for første gang, så udviklingen af en ny generation forhindres.