Gennemskåret bo af den afrikanske termitart Macrotermes bellicosus. Centralt i det 2-3 m høje bo findes kongens og dronningens kammer, hvor al reproduktion foregår. Det indre af boet er et kompliceret system af gange, kamre og luftrum, hvor temperatur og luftfugtighed reguleres nøje. Temperaturen er gerne højere end omgivelsernes, og luftfugtigheden holdes på mere end 90%. I særlige svampehaver dyrkes cellulosenedbrydende svampe, som leverer proteinrig næring til nymferne. Til højre ses de vigtigste kaster hos termitterne. De vingede kønsindivider sværmer på bestemte årstider og ofte synkront fra mange kolonier i et stort område. Soldaterne forsvarer boets indgange mod indtrængende rovdyr. Hos visse slægter kan soldaterne affyre et klæbrigt, giftigt sekret på flere centimeters afstand vha. deres forlængede snude. Arbejderne er boets mest talrige kaste.

.

Termitter er en underorden af sociale, kolonidannende insekter med ufuldstændig forvandling. Termitter, kakerlakker og knælere placeres i ordenen Dictyoptera. Der kendes ca. 2.500 arter, som især findes i troperne og subtroperne. I Sydeuropa findes to arter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af latin termes 'pæleorm', gen. termitis, omdannet af ældre tarmes, efter verbet terere 'rive i stykker'.
Også kendt som

Isoptera

Termitsamfund

Termitter
Termitter (Reticulitermes hesperus) sværmer i Oregon, USA.
Termitter
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Termitter er små til mellemstore, langstrakte insekter med trådformede antenner og bidende munddele. Sværmende hanner og hunner har to par lange, ensartede vinger, som kastes efter sværmningen. En han og en hun danner derpå par, etablerer et bo og fungerer nu som konge og dronning, funktioner, de kan opretholde i mange år. Dronninger kan blive over 25 år.

Dronningens vigtigste funktion er æglægning. Hos nogle arter kan hun opnå en betydelig størrelse, idet bagkroppen udspiles pga. de enormt udviklede ovarier. Sådanne dronninger kan hver dag producere flere tusinde æg, der bliver til nymfer. Efter en række hudskifter bliver de fleste nymfer til sterile, vingeløse arbejdere og soldater. Der udvikles desuden en mindre kaste af supplerende kønsindivider, som træder til, hvis kongen eller dronningen dør. Differentieringen i kaster sker efter et kompliceret system, som varierer arterne imellem. Hos nogle arter er duftstoffer (feromoner) afgørende for udviklingen af en ung nymfe. På bestemte årstider bortfalder duftstoffernes virkning, og et stort antal vingede kønsindivider udvikles. De flyver væk fra boet og har potentielle muligheder for spredning og etablering af nye samfund.

Arbejderne, som er næsten hvide og kaldes hvide myrer, forsyner kolonien med føde og sørger for ynglen foruden at bygge, rense og vedligeholde boet. Soldaterne udgør en kaste, som forsvarer boet. De har store hoveder og ofte store kindbakker. Hos de fleste arter er både arbejdere og soldater blinde.

Føde

Alle termitter lever af plantemateriale. Arbejdere og hos nogle arter også de større nymfer æder selv plantemateriale, foruden at de udveksler bearbejdet, opgylpet føde eller ekskrementer. De resterende former lever udelukkende af bearbejdet føde, de modtager fra arbejderne. Til nedbrydning af de store mængder cellulose, de indtager, har termitterne en bestand af cellulaseproducerende protozoer og/eller bakterier i tarmen. Nogle arter dyrker svampe på bearbejdet plantemasse i specielle kamre.

Boet

Nogle samfund består af over en million individer. Samfundets bolig varierer fra art til art; der findes således underjordiske boliger, underjordiske boliger med en overjordisk tue, store, meterhøje, overjordiske boliger og boliger placeret som store, muffelignende udvækster på træer. Den yderste hårde skal af boet består oftest af mudder sammenkittet af spyt. Inden i boet er der et kompliceret system af trægallerier. I boet kan der som hos andre sociale insekter være symbionter (biller, fluer, mider m.m.), hvoraf nogle lever af termityngel, og andre af affald.

Termitter er mange steder alvorlige skadedyr, som angriber træværk i fx huse. Ellers er de i mange tropiske økosystemer et nødvendigt led i nedbrydningen af dødt plantemateriale.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig