mesenchym, (af meso- og gr. enchyma 'saft'), embryonalt bindevæv, vævstype, som forekommer i de tidlige udviklingsstadier hos mange dyr, bl.a. hos hvirveldyrs fostre, hvor det er ophav til andre vævstyper i den færdigudviklede organisme, fx binde- og støttevæv og blodkar. Mesenchym udvikles helt overvejende fra det mellemste kimblad i fosteret, mesodermen (se fosterudvikling). Hos dyriske svampe findes under overfladens dækceller mesenchym i form af en geléagtig substans med spredte celler.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_218882.mp3 (7.32 kB) Ingen beskrivelse | Admin 01/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki