© FOCI
Flåter borer deres munddele ind i huden og suger blod. Det sker gennem et rør med mange modhager, der letter indboringen og gør flåterne vanskelige at fjerne, når de først har sat sig fast. De to pletter over munddelene ligner øjne, men er muskelfæster. Forstørrelse ca. 41 gange.
flåter, Ixoidea, store, blodsugende mider; et ældre navn for flåter er blodmider. Der er 30 arter i Danmark, de fleste hos vilde pattedyr og fugle. Flåterne har ud over ægstadiet i reglen tre stadier i deres livscyklus: larve, nymfe og det voksne stadium. Hvert stadium suger blod på forskellige dyr, og der kan overføres virus, bakterier og protozoer til det næste dyr, de suger på. Således spredes en række alvorlige sygdomme hos bl.a. husdyr og mennesker via flåter.
| Ordet flåt er beslægtet med flad, sigtende til midernes form. |
Almindeligst på mennesker og hunde er skovflåten (Ixodes ricinus), som folk ofte fejlagtigt kalder 'tæge'. Man mærker ikke skovflåtens bid, fordi den indsprøjter lokalbedøvende stoffer, men den bør fjernes, når den opdages, da den kan overføre sygdommen borreliose til mennesker.
Flåter. Skovflåt, tv. før sugning.
Sygdommen babesiose, som bl.a. optræder hos kvæg og får, overføres ligeledes med skovflåten. Husflåten (Rhipicephalus sanguineus) kommer ind i landet med hunde, der har været med på ferie i Sydeuropa. Husflåten kan kun leve indendørs i Danmark, men da en enkelt hun lægger flere tusinde æg, kan den sommetider danne besværlige masseforekomster, som skal udryddes.
Duemiden (Argas reflexus) bliver op til 1,5 cm og er den største mide i Europa. Den lever hos duer og kan blive et problem, når man fjerner duereder uden at bekæmpe miderne. Duemider kan overleve op til 20 år uden føde og kan derfor dukke op længe efter, at duerne er væk.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Flåter. Skovflåt (Ixodes ricinus) suger blod. Skovflåter kan med sit spyt overføre den farlige borreliabakterie, der bl.a. kan give meningitisligende symptomer.
Viser 4 af 4 billeder
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 419030669.801.svg (95.8 kB) Flåter. Skovflåt, tv. før sugning. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki