Stødtænderne hos en elefant vokser livet igennem. De anvendes som våben og til at grave med.

.

Stødtænder, kraftigt forlængede tænder hos elefanter, hvalrosser, flodheste, svin og narhvaler, der anvendes til fødesøgning, kamp og parringsadfærd.

Hos elefanter udgøres stødtænderne af fortænderne i overmunden, mens de hos hvalrosser udgøres af overmundens hjørnetænder og hos flodheste af undermundens hjørnetænder; hos svin udgøres de af hjørnetænder i både over- og undermund. Hos narhvaler er den enlige stødtand udformet som et meterlangt, snoet spyd og udgøres i de fleste tilfælde af den venstre fortand.

Stødtænder vokser hele livet og kan opnå anseelige størrelser. Alle former for stødtænder forarbejdes som elfenben.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig