Guldfisk.

.

Cichlider. Pseudotropheus saulosi, Malawi.

.

Akvarium er et kunstord skabt i 1853 af den engelske naturforsker Philip Henry Gosse (1810-1888) som betegnelse for en glasbeholder til observation af levende vanddyr. Senere kom ordet til også at dække bygninger med akvarier.

Faktaboks

Etymologi
Ordet akvarium kommer af latin aquarius 'med vand' (af aqua 'vand') og -arium 'sted eller beholder'.
Også kendt som

akvarie

I et akvarium kan på en meget begrænset plads skabes et naturlignende miljø med vand, planter og dyr. I selskabsakvariet sammenbringes ofte fisk og planter, som ikke hører sammen i naturen. I et biotopakvarium efterlignes så vidt muligt et lille stykke natur med planter og dyr fra samme levested (biotop), fx en regnskovsbæk eller et koralrev. En tro kopi af naturen er det selvfølgelig umuligt at lave. I stedet forsøger man at skabe et miljø for planter og dyr, der illuderer deres naturlige leveforhold, og som samtidig er smukt og nemt at vedligeholde.

At holde fisk i akvarier har sin oprindelse i fiskeopdræt til føde; tidlige eksempler er fra Egypten, romertiden og de kinesiske kulturer. Der har været tale om en gradvis overgang fra den rent kulinariske udnyttelse af fiskene til opdræt for fornøjelsens og synets skyld. Ferskvandsfisk som karpe og karusse blev i Kina de første egentlige prydfisk, da de ofte udviklede afvigende former eller farver. Der blev avlet på varianterne, og efterhånden frembragtes de mange typer guldfisk og slørhaler, som kendes i dag. Guldfisk kom til Europa i 1700-tallet, hvor de blev holdt i damme ved slottene eller i — ofte fantasifulde — beholdere af porcelæn.

De første akvarier med glasruder blev lavet i England i midten af 1800-tallet, og den første akvariebog — skrevet af Philip Henry Gosse — udkom i 1854. I begyndelsen var det en bekostelig affære at købe eksotiske fisk til akvarier pga. den dyre transport. Det store gennembrud kom med importen i 1860'erne af den første tropiske akvariefisk, paradisfisken. Det lykkedes hurtigt at få den til at yngle, og den udbredtes til det meste af Europa. I Danmark blev den første akvarieforening stiftet i 1903, og den første offentlige akvarieudstilling blev afholdt i København i 1916. I dag findes et meget stort antal akvarister, og mange er organiseret i lokale foreninger, som igen er medlemmer af Dansk Akvarie Union.

Et akvarium har oftest form som en rektangulær kasse med fire glasvægge og glasbund. Der kan være en ramme af rustfrit stål eller en smal kantliste af aluminium, som skjuler sammenlimningen af glasvæggene, ofte foretaget med silikonelim. De gammeldags runde guldfiske-bowler er ikke velegnede til at have fisk i. Størrelsen af et stueakvarium varierer fra ca. 20 l til ca. 2000 l. En god størrelse er 100-200 l, idet miljøet er vanskeligt at holde i balance, hvis akvariet er mindre. Ferskvandsakvariet er dominerende, men der er i de senere år sket en kraftig stigning i antallet af saltvandsakvarier; man kan i dag langt bedre styre vandkvaliteten, og moderne plastmaterialer er velegnede til brug i saltvand.

Tekniske hjælpemidler

I princippet behøver et velafbalanceret akvarium ingen af de utallige hjælpemidler, som findes i handelen i dag. Da akvarier imidlertid ofte har for mange fisk i forhold til vandmængden og desuden står for koldt, kan det være nødvendigt at opretholde den biologiske ligevægt med tekniske hjælpemidler. Filtersystemer findes i forskellige udformninger og fungerer ved, at vandet pumpes, presses eller suges gennem et finkornet filtermateriale, som tilbageholder urenheder. Ofte er det mekaniske filter kombineret med et biologisk, hvor bakterier nedbryder giftige kvælstofholdige affaldsprodukter fra fiskenes urin. I forbindelse med filtreringen sker som regel også en iltning, samtidig med at der opstår vandcirkulation, som de fleste fisk befinder sig godt ved.

Temperaturen i et akvarium med tropefisk bør være på ca. 24-26 °C, hvorfor vandet må opvarmes med varmelegemer. Belysningen i et akvarium er vigtig. Lyset erstatter sollys og er nødvendigt for planternes vækst og fotosyntese og dermed for deres produktion af ilt; samtidig får det akvariet til at fremtræde som en smuk dekorationsgenstand.

Ferskvandsfisk

Halvsorte guppyer med smuk hale.

.

Tetraer er en meget stor gruppe fisk fra tropiske og subtropiske områder i Afrika og Sydamerika. De er små og oftest stimedannende, hvorfor man med fordel kan have 10-15 stykker i et akvarium. Blandt de populæreste er neonfisk, sort tetra og skråsvømmer.

Til karpefiskene hører mange arter, der er populære og nemme at holde. De fleste stammer fra Sydøstasien, nogle fra Afrika. Særlig nem er skybjergfisken, som trives fint i et uopvarmet akvarium, samt forskellige danio-arter og zebrafisken. Andre udbredte arter er den stribede sumatrabarbe eller sumatranus, som er en livlig stimefisk. Pragtbarben og forskellige Rasbora-arter er ligeledes almindelige. Algeæderen rasper løs på planter og glasvægge for at æde algevæksten.

Til de ungefødende tandkarper hører guppyen, som er nem at holde og få til at yngle. Der har været intensiv avl for at udvikle hannernes farvestrålende haler. Sværddrageren, platyen samt Gambusia er andre ungefødende tandkarper.

Labyrintfisk er populære akvariefisk, som har fået deres navn pga. et specielt organ ved gællerne, kaldet labyrinten. Denne gør det muligt for fiskene at udnytte atmosfærisk luft, når iltmængden i vandet bliver for lille. Fiskene bygger en skumrede i vandoverfladen, hvor æggene lægges. De bevogtes af hannen, som i denne periode er meget aggressiv, så man bør kun holde 2-3 hunner og en enkelt han sammen. De mest almindelige arter er blå gurami, perlegurami, dværggurami og paradisfisk. Til gruppen hører også kampfiskene, hvis hanner udfører voldsomme kampe for at hævde deres territorium.

Cichlider udgør en meget stor og interessant gruppe akvariefisk. De er ikke særlig velegnede i selskabsakvarier, dels fordi de er voldsomt aggressive i forbindelse med yngelplejen, og dels fordi de roder i bunden, så interiøret ødelægges. Desuden bliver de fleste relativt store. Alligevel er de meget populære, bl.a. pga. deres yngelpleje. De gyder i gruber i bunden eller på sten eller planter. Nogle er mundrugere, dvs. at hunnen opsamler de befrugtede æg og har dem i munden, til de klækker; herefter svømmer de små unger ud og ind af moderens mund. Blandt de almindeligste cichlider er scalarer, dværgcichlider, zebracichliden og forskellige mundrugere. En særlig farvestrålende og aggressiv cichlide er opkaldt efter den navnkundige bokser Jack Dempsey. En speciel gruppe er de mange cichlider, som er endemiske arter fra de store afrikanske søer, især Malawi- og Tanganyikasøen. I Malawisøen lever fx mere end 200 cichlidearter, og kun ganske få forekommer andre steder.

Saltvandsfisk

Gul kirurgfisk (Zebrasoma flavescens).

.

Driften af et saltvandsakvarium er kompliceret og kræver god indsigt i vandbehandling. Derfor er det et begrænset antal fiskearter, der findes i handelen. Oftest ses klovnfisk, farvestrålende koralrevsfisk, som kan bringes til at yngle. Desuden ses søheste, kirurgfisk, kejserfisk samt en del hvirvelløse dyr, bl.a. søanemoner, krebsdyr og muslinger.

Planter

Planter er vigtige i et akvarium. De producerer ilt og optager kuldioxid ved fotosyntesen og er derfor grundlaget for fiskenes eksistens. I et akvarium uden planter vil fiskene dø, efterhånden som ilten opbruges; man kan dog tilføre ilt ved kraftig gennembobling. Det er imidlertid langt bedre at ilte vandet på den naturlige måde ved hjælp af planterne. De fleste ferskvandsplanter stammer fra tropiske og subtropiske områder. Ikke alle er lette at få til at gro, men viden om deres behov for lys, næring og vandkvalitet øger muligheden for at blive en succesfuld akvarist.

Mange planter importeres, men der findes også vandplantegartnerier i Europa. De kan groft inddeles i arter med et egentligt rodnet og arter, som flyder løst i vandet. Karakteristisk for de sidste planter er hurtig vækst og let formering ved stiklinger, bl.a. vandpest, tusindblad, Cabomba, Hygrophila samt Limnophila. Blandt de rodfæstede findes flere arter af den karakteristiske sværdplante, mange Cryptocoryne-arter, Vallisneria og Sagittaria. I saltvand er det yderst vanskeligt at få planter til at gro. Kun grønalger inden for slægten Caulerpa trives nogenlunde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig