Aspen er en stor karpefisk fra Mellem- og Østeuropa samt det sydlige Norge og Sverige. Den adskiller sig fra de fleste andre karpefisk ved at være en rovfisk, der som ung og voksen hovedsagelig lever af andre fisk. Aspen kan nå en længde på op til 120 cm, men bliver som regel betydeligt mindre.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Leuciscus aspius
Den lever i mellemstore til store floder samt i store søer; den bevæger sig ofte ud i brakvandsområder i flodmundinger og estuarier. Om foråret trækker den længere op i floderne for at gyde. Æggene lægges i grus og på vandplanter i områder med kraftig strøm.
Aspen er en populær sportsfisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.