Broget fluesnapper er en spurvefugl i fluesnappernes familie. Den er udbredt i størstedelen af Nordeuropa samt i det vestligste Asien; i Danmark er den en almindelig ynglefugl. Overvintringsområdet er tropisk Vestafrika.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Ficedula hypoleuca
Føden består af insekter, som tages under korte ture fra en siddeplads, både flyvende, i vegetationen og på jorden.
Broget fluesnapper yngler i træhuller i skove, parker og haver. Den går villigt i redekasser og er bl.a. derfor en af de bedst studerede fuglearter. Den er bl.a. kendt for at være polygam, hvilket dog har vist sig at være ret almindeligt blandt spurvefugle; det er dog kun en mindre del af hannerne hos broget fluesnapper, der har flere hunner. Typisk vil disse hanner primært hjælpe med opfodringen af den første huns unger, mens senere tilkomne hunner helt eller delvis må klare opfodringen alene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.