Brushanen gør sig især bemærket ved sit parringssystem, der er promiskuøst og knyttet til et arenaspil; der sker altså ikke som hos andre vadefugle nogen egentlig pardannelse. Hannerne er i yngletiden udrustet med karakteristiske fjerkraver, som artens navn henviser til. En arena kan omfatte 5-20 hanner, som tilkæmper sig en fast plads, et lille "territorium" på ca. 1 m2. Her opholder de sig en stor del af tiden i forårsmånederne, og kommer en hun til stede, prøver de med bevægelser og positurer at gøre opmærksom på sig selv.
Almindeligvis vil de centralt placerede hanner opnå flest parringer, hvorfor disse pladser er særlig eftertragtede. Det hele kompliceres af, at der ud over "pladshannerne" også optræder gæstende "satellithanner", der tolereres af pladsejerne. Tilstedeværelsen af satellithanner — der har hvid krave — gør åbenbart arenaen mere tiltrækkende på hunnerne, så både satellithannerne og de i reglen mørkt farvede pladsejere har fordel af arrangementet.
I et givet område er der i reglen udtalt ubalance i antallet af de to køn. Det gælder såvel under træk og overvintring (idet der er forskellige trækmønstre hos hunner og hanner) som i yngletiden. I Holland er det konstateret, at mange flere hunner besøger arenaerne og parres, end der senere yngler i området, så det antages, at mange nordligt ynglende hunner er befrugtede, når de ankommer til ynglepladsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.