fedtfugl

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

fedtfugl, Steatornis caripensis, guacharo, eneste medlem af fuglefamilien Steatornithidae i natravnenes orden. Fedtfuglen yngler i store kolonier i klippehuler i tropisk Sydamerika og på Trinidad. Den er ca. 45 cm lang, har et vingespand på ca. 1 m og ligner en mellemting mellem en natravn og en høg. Næbbet er kraftigt og kroget. Farverne er brunlige med sorte striber og hvide pletter.

Føden er olieholdige palmefrugter, som fuglene finder om natten; dagen tilbringer de i ynglehulerne. Som den eneste fugl bortset fra sejlerne af slægten Aerodramus orienterer fedtfuglen sig vha. ekkolokalisering, dog kun i de mørke huler, mens den udenfor bruger synet. De klikkende lyde, den bruger i hulen, ligger omkring 2-4 kHz og er altså hørlige for mennesker. Herudover har fedtfuglen forskellige højlydte skrig, så larmen i ynglehulerne er øredøvende.

Kuldet på 2-4 æg lægges i en rede af opgylpet frugt suppleret med fuglenes ekskrementer. Begge mager ruger og opfodrer ungerne, der vokser langsomt og forbliver i reden i tre måneder. De bliver uhyre fede og er blevet brugt til udvinding af olie.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
KKam
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki