gøge

Der er en betydelig variation i størrelse og levevis, men de fleste gøge er mellemstore, 20-30 cm lange, slanke og langhalede fugle. Nogle er dog så små som 15 cm, mens de største måler næsten 90 cm. Foden har to fremadrettede og to bagudrettede tæer. De fleste gøge er brune og grå, men nogle er mere farvestrålende. Næbbet er af ret varierende tykkelse og oftest svagt nedadbøjet.

Gøgene opdeles traditionelt i seks underfamilier, primært baseret på udbredelsen og ynglebiologien. Arterne i Cuculinae fra den gamle verden og tre arter i Neomorphinae fra Amerika er redeparasitter. Medlemmerne af Neomorphinae er langbenede jordgøge, hvor amerikanernes "roadrunner", den store jordgøg (Geococcyx californianus), er blevet kendt også herhjemme, bl.a. gennem tegnefilm.

Phaenicophaeinae omfatter de typiske, ikke-snyltende redebyggende gøge fra både den gamle og den nye verden. Crotophaginae i Amerika omfatter bl.a. anierne, som tæller tre arter med højt, sammentrykt næb; de lever i grupper og opretholder gruppeterritorier. Couinae findes kun på Madagaskar og omfatter ti arter af langbenede gøge. Den sidste underfamilie, sporegøgene, Centropodinae, er jordlevende gøge fra Afrika og Sydøstasien.

De fleste redebyggende gøge bygger en simpel platform af pinde i træer eller buske. Normalt lægges 2-3 ensfarvede æg, men nogle har større kuld. Rugetiden er kort, og ungerne vokser hurtigt; ofte begynder rugningen allerede med lægningen af det første æg, så det kan ske, at den første unge flyver fra reden, før det sidste æg er klækket.

Omkring 60 arter af gøge er redeparasitter. De lægger relativt små æg, der hos nogle arter meget ligner værtsartens. Denne er næsten altid en spurvefugl og oftest betydelig mindre end parasitten. Nogle gøgeunger skubber værtens æg og unger ud af reden, mens andre opfostres sammen med deres "stedsøskende". Parasitiske gøge danner ikke egentlige par; hannerne opretholder territorier, men en han kan parre sig med flere hunner, og en hun med flere hanner. Hunnerne lægger æggene i kuld med et æg hver anden dag, efterfulgt af nogle dages pause før næste kuld. Nogle lægger så mange som 20-24 æg i løbet af en sæson.

Gøgen (Cuculus canorus) bliver 32-34 cm lang. Den er udbredt over hele Europa og det meste af Asien og er ret almindelig i Danmark, men er gået en del tilbage. Den er en høgelignende grå fugl, dog er en del hunner brune. Hannens sang er den velkendte kukken, mens hunnen har en lang boblende lyd. Gøgen benytter et stort antal værtsarter, i Danmark er forskellige sangere samt engpiber og gul vipstjert de vigtigste. Værtsarterne lægger æg af meget forskelligt udseende, og den enkelte gøgehun er specialiseret på én bestemt værtsart og lægger æg, der ligner dennes. Formentlig bestemmes æggenes udseende alene af gener, der videregives fra moder til datter, idet værtsspecialiseringen ville bryde sammen, hvis anlæg for forskellige værtsefterligninger via faderen blev blandet i samme hun. Gøgehunnen lægger i et ubevogtet øjeblik sit æg i en værtsrede med nylagte æg, og fjerner evt. samtidig et af værtens æg. Gøgeungen klækkes næsten altid først og begynder efter nogle timer at skubbe værtens æg ud af reden. Den forlader reden i en alder af ca. 17 dage, men fodres i endnu nogle uger af værtsparret. Overvintringen sker i Afrika syd for Sahara.

Som tilfældige gæster er der i Danmark truffet yderligere tre gøgearter: skadegøgen (Clamator glandarius) samt to amerikanske arter, sortnæbbet gøg (Coccyzus erythrophthalmus) og gulnæbbet gøg (Coccyzus americanus).

• fugle
• redeparasit