Repræsentanter for de forskellige grupper af hønsefugle. 1. Spillende han af lille præriehøne (Tympanuchus pallidicinctus). Den hører til årfuglene og lever i tørt græsland i det sydlige USA. 2. Han af hvidhalet fasan (Lophura bulweri). Den hører til fasanfuglene og lever i bjergskov på Borneo. 3. Udzungwaskovhønen (Xenoperdix udzungwensis) hører til fasanfuglene. Den findes kun i to små områder på tilsammen 300 km2 i Udzungwa-bjergene i Tanzania, hvor den blev opdaget i 1991 af en ekspedition fra Zoologisk Museum i København. 4. Sulabuskhønen (Megapodius bernsteinii) høer til tallegallahønsene. Den lever på to mindre øer, Sula og Banggai, øst for Sulawesi i Indonesien. 5. Gribbeperlehøne (Acryllium vulturinum) er den største af perlehønsene. Den lever i busk- og græsland i Østafrika mellem det sydlige Etiopien og det nordlige Tanzania. 6. Skælvagtel (Callipepla squamata) hører til tandvagtlerne. Den lever i græsland og buskørken i det sydlige USA og nordlige Mexico. 7. Hornhokkoen (Oreophasis derbianus) er en repræsentant for hokkoerne. Den er en sjælden og sårbar art fra tågeskove i det sydlige Mexico og Guatemala. 8. Påfuglekalkunen (Meleagris ocellata) fra det sydlige Mexico, Belize og Guatemala er en mindre slægtning til den vilde kalkun. Den hører til fasanfuglene.

.

Hønsefugle er en orden af overvejende planteædende fugle. Den omfatter ca. 300 arter, som er udbredt i det meste af verden.

Faktaboks

Også kendt som

Galliformes

Ordenen består af fem familier: tallegallahøns, hokkoer, tandvagtler, perlehøns og fasanfugle. Fasanfuglene omfatter også årfugle og kalkuner, som tidligere har været regnet for selvstændige familier.

Udseende

I størrelse spænder hønsefuglene fra spurvestore vagtler med en længde på ca. 12 cm og en vægt på ca. 20 g) til de store kalkunhaner, der kan måle 110 cm og veje 10 kg; påfuglehanen måler op til 2,5 m og vejer 6 kg.

De fleste opholder sig overvejende på jorden, om end mange arter overnatter i træer. Fødderne er kraftige og bruges ofte til at skrabe eller grave i jorden. Vingerne er korte og afrundede; hønsefugle kan lette næsten "eksplosivt" og på den måde undslippe rovdyr, men de er ikke udholdende flyvere. Enkelte arter er dog trækfugle og flyver lange distancer; det gælder fx den europæiske vagtel (Coturnix coturnix).

Ynglebiologi

Mange arter har udviklet polygame parringssystemer (arenaspil, harem); hos dem er hannen almindeligvis meget større end hunnen, livligt farvet og ofte udrustet med prydfjer eller andre ornamenter.

Reden anbringes som regel på jorden, hvor hunnen alene udruger et stort kuld æg. Ungerne (kyllinger) er redeflyende og får meget tidligt svingfjer, så de kan flyve, længe før de er udvoksede. Hos de fleste arter lever ungerne overvejende af insekter og andre smådyr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig