Hos pragtmanakinen (Chiroxiphia pareola) udgøres arenaen af en gren, og spillet ligner snarere et samarbejde mellem hannerne end en konkurrence. Gruppen (tre hanner og en hun) bevæger sig på en sådan måde, at den fjerneste han flyver op og svirrer over hunnen, hvorefter hun rykker lidt væk, og han overtager den nærmeste plads. Spillet fortsætter, indtil hunnen bliver siddende og lader den dominante han gennemføre en parring.

.

Manakiner er en familie af suboscine spurvefugle, som er nærmest beslægtet med kotingaerne. De omfatter 17 slægter med i alt 53 arter i Syd- og Mellemamerikas skove.

Faktaboks

Etymologi

af ældre nederlandsk mannekijn, manneken, diminutiv af man 'mand'.

Også kendt som

Pipridae

De er små, 9-15 cm lange, kompakt byggede fugle. Hos de fleste arter er hannerne overvejende sorte med stærkt farvede røde, orange eller blå partier, mens hunnerne er grønlige; kun hos enkelte arter (der måske ikke hører hjemme i familien) er kønnene ens tegnet i grønt eller brunt.

Føden er bær suppleret med insekter; for ungerne er insekter hovedføden.

Manakinerne er især kendt for deres komplicerede parringsadfærd. Hannerne, der er polygyne og helt frigjort fra redebygning og yngelpleje, lokker hunner til ved besynderlige rituelle bevægelser (dans) ledsaget af vokale og/eller mekaniske lyde — svingfjer omdannet til lydfrembringelse findes hos flere arter. Nogle arter spiller enkeltvis, andre i grupper; disse kan være typiske arenaer, men enkelte arter opfører nøje koordinerede fællesdanse. Hunnen lægger de normalt to æg i en skålformet rede, anbragt i et træ eller i undervegetationen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig