Musvitten er en meget almindelig dansk ynglefugl i mejsernes familie. Den danske bestand er på ca. 700.000-1.000.000 par.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led vist af mejse, 2. led lydefterlignende ord.
- Også kendt som
-
Parus major
Den er grøn, gul, grå, sort og hvid. Med en længde på 14 cm er musvitten den største danske mejse og samtidig den mest velkendte, idet den forekommer i haver overalt i landet og gerne kommer til foderbrættet. Den findes i øvrigt i al slags skov. Sangen er en taktfast, noget variabel "filen", fx titidy.
Da den er almindelig og villigt benytter opsatte redekasser, er den et taknemmeligt studieobjekt og én af de bedst undersøgte fugle. Den er udbredt i det meste af Europa og Asien samt i Nordafrika.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.