• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rørspurv

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Rørspurv.

Rørspurv.

rørspurv, Emberiza schoeniclus, spurvefugl (15,5 cm) af værlingernes familie, vidt udbredt i Nord- og Mellemeuropa og tempererede dele af Asien. I Danmark er den almindelig både som trækgæst og som ynglefugl; den lever i krat og rørskov ved søer og moser. De fleste danske ynglefugle overvintrer i SV-Europa, men en del bliver i landet.

Rørspurven har en lang hale med hvide kanter. Den er rødbrun med sortbrune og gulbrune striber. Hannen har sorte og hvide tegninger på hoved og hals. Hunnen er mere brunlig med en sort skægstribe.

Hør rørspurven:

/@api/deki/files/64625/=26920520.mp3