spætmejser

Spætmejser er en familie af små klatrende spurvefugle fra Asien, Europa, Nordafrika og Nordamerika. Der kendes kun en enkelt slægt (Sitta) med ca. 28 arter. Flere andre spætmejse- eller træløberlignende arter i Australien, Ny Guinea, Filippinerne, Indien og Afrika har tidligere været placeret i spætmejsefamilien, men er nu skilt ud og henført til andre familier.

De bliver ca. 10-20 cm lange og har en kompakt krop, kort hale, stort hoved med lige, spidst næb og store fødder. Det er klatrende fugle, som bevæger sig på træstammer eller klipper alene vha. fødderne, dvs. uden at støtte med halen, sådan som fx spætter og træløbere gør. Spætmejser færdes da også lige så gerne med hovedet nedad som opad.

Føden består af insekter, edderkopper og – hos nordlige arter om vinteren – frø, som hamres ind i sprækker og åbnes med kraftige hak med næbbet. Mange spætmejser hamstrer føde. Reden bygges i et naturligt træhul eller en klippesprække, og ofte udfyldes revner med mudder, ligesom indgangshullet gøres mindre. Kuldet er på 6-10 æg.

Den videst udbredte art er den i Danmark forekommende spætmejse (Sitta europaea), der foruden i Europa også findes i store dele af Asien. I Danmark er den almindelig mange steder. Da den foretrækker gammel løvskov og desuden nødig flyver over vand, mangler den dog i store dele af Vestjylland og på flere øer.