spætter

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Spætter. 1 perlerygget spætte (Hemicircus concretus, SØ-Asien); 2 lille flagspætte (Dendrocopos minor, Eurasien); 3 stor flagspætte (Dendrocopos major, Eurasien); 4 kravespætte (Celeus torquatus, tropisk Sydamerika); 5 stor myrespætte (Mulleripicus pulverulentus, SØ-Asien), den største af alle spætter; 6 afrikansk dværgspætte (Sasia africana, tropisk Afrika); 7 vendehals (Jynx torquilla, Eurasien); 8 agernspætte (Melanerpes formicivorus, Nord- og Mellemamerika); 9 andesguldspætte (Colaptes rupicola, Andeshøjlandet i Sydamerika).

spætter, Picidae, familie med ca. 216 arter i spættefuglenes orden. Familien opdeles i tre underfamilier, vendehalse (Jynginae, 2 arter), dværgspætter (Picumninae, 31 arter) samt egentlige spætter (Picinae). Vendehalse og dværgspætter er ret almindeligt udseende, trælevende fugle, mens de egentlige spætter er specialiserede klatrefugle, der færdes på træernes stammer, idet de holder fast med de kraftige kløer og støtter med halens stive fjer. De fleste spætter findes i Amerika og Eurasien, de resterende ca. 25 arter i Afrika. Størrelsen varierer fra 9 til 58 cm, men langt de fleste måler 15-35 cm.

Ordet spætte er oldn. sg. spéttr, samme ord som lat. picus 'spætte' og pica 'skade'.

Føden er primært insekter og insektlarver, som findes i revner og under bark samt fx i myretuer; de tages vha. den kolossalt lange tunge, som er indsmurt i klæbrigt spyt og oftest har modhager. Når tungen er i sin sædvanlige hvileposition, går de lange tungebenshorn langs kraniets overflade op omkring baghovedet og frem til næbroden, hvorfra de hos nogle arter fortsætter i en hulhed i højre overnæb, hos andre i en slynge om højre øjenhule. Især i vinterhalvåret æder mange egentlige spætter desuden en del plantefrø, og de amerikanske saftsugere drikker saft fra løvtræer. De egentlige spætter har kraftige, mejselformede næb, som bruges under fødesøgningen og til udmejsling af overnatnings- og redehuller, mens andre spætter ruger i naturlige huller. Næbbet bruges også til kommunikation, idet begge køn hos de fleste arter trommer ved med op til over 20 slag i sekundet at banke mod en tør gren med god resonans. De fleste arter yngler parvis, og begge mager deltager i udrugning og ungepasning.

Spætter. Lille flagspætte. Spætter kan hakke hul i træstammer, og de kommunikerer ved at tromme med næbbet.

I Danmark forekommer foruden vendehals, grønspætte og sortspætte tre arter flagspætter, men kun stor flagspætte (Dendrocopos major, 22-23 cm) er almindelig. Den findes i skove, parker og større haver i hele landet, og med års mellemrum optræder gæster fra nord og øst i invasionsagtigt antal. Mellemflagspætte (D. medius, 20-22 cm) ynglede tidligere fåtalligt i gammel løvskov, men gik gradvis tilbage, og det sidste ynglefund blev gjort i 1959; siden er kun ganske få strejfgæster set i landet. Lille flagspætte (D. minor, 14-15 cm) er indvandret i nyere tid fra såvel øst som syd, idet den først fandtes ynglende i Nordsjælland i 1964 og i Sønderjylland i 1973. Siden har den spredt sig noget, bl.a. til Bornholm, men bestanden er stadig på under 50 par. Den foretrækker naturskov på fugtig bund. Som tilfældige gæster er truffet tretået spætte (Picoides tridactylus) fra Skandinavien og guldspætte (Colaptes auratus) fra Nordamerika.

Hør tretået spætte:

/files/64692/=26918998.mp3

Hør lille flagspætte:

/files/64691/=26919018.mp3

Hør mellemflagspætte:

/files/64689/=26919013.mp3

Se videoklip: Stor flagspætte er den almindeligste danske spætte, og den kan træffes i villakvarterer og parker, hvor hannerne fx trommer på telefonpælenes bliktop, ligesom de ofte ses ved foderbrættet. © Eidos Wildlife

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Spætter. 1 perlerygget spætte (Hemicircus concretus, SØ-Asien); 2 lille flagspætte (Dendrocopos minor, Eurasien); 3 stor flagspætte (Dendrocopos major, Eurasien); 4 kravespætte (Celeus torquatus, tropisk Sydamerika); 5 stor myrespætte (Mulleripicus pulverulentus, SØ-Asien), den største af alle spætter; 6 afrikansk dværgspætte (Sasia africana, tropisk Afrika); 7 vendehals (Jynx torquilla, Eurasien); 8 agernspætte (Melanerpes formicivorus, Nord- og Mellemamerika); 9 andesguldspætte (Colaptes rupicola, Andeshøjlandet i Sydamerika).

© Dette billede må du ...

Spætter. Lille flagspætte. Spætter kan hakke hul i træstammer, og de kommunikerer ved at tromme med næbbet.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
 26918983.mp3 (807.86 kB)

Spætter. Grønspætte.

Admin

06/03/2009

 26918993.mp3 (717.25 kB)

Spætter. Sortspætte.

Admin

06/03/2009

 26918998.mp3 (306.13 kB)

Spætter. Tretået spætte.

Admin

06/03/2009

 26919003.mp3 (554.4 kB)

Spætter. Stor flagspætte.

Admin

06/03/2009

 26919013.mp3 (679.3 kB)

Spætter. Mellemflagspætte.

Admin

06/03/2009

 26919018.mp3 (527.46 kB)

Spætter. Lille flagspætte.

Admin

06/03/2009

[+26941243.wmv (797.8 kB)

Spætter. Stor flagspætte er den almindeligste danske spætte, og den kan træffes i villakvarterer og parker, hvor hannerne fx trommer på telefonpælenes bliktop, ligesom de ofte ses ved foderbrættet.

Admin

06/03/2009

[+463154.801.svg (876.67 kB)

Spætter. 1 perlerygget spætte (Hemicircus concretus, SØ-Asien); 2 lille flagspætte (Dendrocopos minor, Eurasien); 3 stor flagspætte (Dendrocopos major, Eurasien); 4 kravespætte (Celeus torquatus, tropisk Sydamerika); 5 stor myrespætte (Mulleripicus pulverulentus, SØ-Asien), den største af alle spætter; 6 afrikansk dværgspætte (Sasia africana, tropisk Afrika); 7 vendehals (Jynx torquilla, Eurasien); 8 agernspætte (Melanerpes formicivorus, Nord- og Mellemamerika); 9 andesguldspætte (Colaptes rupicola, Andeshøjlandet i Sydamerika).

Admin

06/03/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
28/01/2011
KBcke
12/11/2010
Redaktionen
03/06/2010
Oprindelige forfattere
KKam
02/02/2009
LSer
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki