suler

Suler er en familie af store, elegante havfugle i de årefodedes orden. De inddeles i tre slægter: Papasula med en art, Morus med tre arter og Sula med seks arter.

De bliver 64-100 cm lange med et vingefang på 91-180 cm. Kroppen er torpedoformet med lange, ret smalle vinger og en temmelig lang, kileformet hale. Næbbet er kraftigt, kegleformet tilspidset, uden udvendige næsebor og med en fin savtakning langs randen, der hjælper til at fastholde glatte byttedyr.

Føden består af fisk og i nogen grad blæksprutter, som sulerne styrtdykker efter fra 10-30 m's højde. Impulsen alene kan bringe dem ned på 3-10 m's dybde; med vingerne kan de svømme endnu længere ned og fanger i reglen byttet nedefra under opstigningen.

De yngler kolonivis på øer og klippekyster, to af arterne i træer og resten på jorden. De forskellige arter lægger fra ét til fire æg. Sulerne mangler rugeplet og ruger æggene ved at anbringe føddernes svømmehud oven på dem. Ungerne klækkes næsten nøgne.

Sulerne er hovedsagelig udbredt i subtropiske og tropiske havområder i det meste af verden. De tre arter i slægten Morus forekommer dog også i tempererede farvande; en enkelt art, sulen (M. bassanus), når op i Nordatlanten, og i Danmark er den især almindelig i de ydre farvande. Det er den største af sulerne med en vægt på op til 3,6 kg. Den voksne fugl er kridhvid med sort fod og gult hoved; ungfuglene er mørkebrune og anlægger gradvis den voksne dragt i løbet af de første 4-5 leveår.