Vendehals.
vendehals, Jynx torquilla, lille (16-17 cm) fugl, der, skønt den tilhører spætternes familie, ligner en spurvefugl, bl.a. ved at sidde på tværs af grene; den har dog to bagudrettede tæer ligesom spætterne. Den er vidt udbredt i Europa og tempereret Asien.
I Danmark yngler 30-50 par (2003) i halvåbne blandskove med rigelig forekomst af myrer, som udgør hovedføden. Arten er gået tilbage i hele Europa gennem de senere år, og i Danmark er bestanden faldet med 5/6 siden 1970. Vendehalsen er trækfugl og overvintrer i troperne, de europæiske vendehalse i Afrika.
Hør vendehalsen:
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| 26918963.mp3 (636.43 kB) Vendehals. | Admin 06/03/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki