Bæverrotter
Hutiaen Geocapromys ingrahami kendes kun fra Bahamas, hvor den findes på East Plana Keys samt på Little Wax Cay og Warderick Wells Cay, hvor den blev udsat i hhv. 1973 og 1981.
Bæverrotter
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Bæverrotter er en samlebetegnelse for ca. 11 nulevende arter af gnavere i familien pigrotter, Echimyidae. De omfatter sumpbæveren (Myocastor coypus) og ti nulevende arter af hutiaer i underfamilien Capromyinae; alle blev tidligere samlet i familien Capromyidae, som dog ikke anerkendes længere.

Det er ofte store, plumpe gnavere med små øjne og ører og korte ben. Hutiaerne findes kun i Caribien, de fleste på Cuba, hvor de lever i skovområder og klatrer i træer. De er gået voldsomt tilbage pga. et indført rovdyr, den indiske mangust, og pga. fældning af skovene; af de omkring tyve kendte arter er godt halvdelen i dag uddøde.

Sumpbæveren

Sumpbæveren hører naturligt hjemme i det centrale og sydlige Sydamerika, hvorfra den i begyndelsen af 1900-tallet blev indført som pelsdyr til mange andre lande, bl.a. Danmark. Undslupne dyr fra pelsfarme har etableret sig i en del lande, men her i landet kan de ikke formere sig i naturen.

Den kendes fra bisamrotte og bæver på den runde hale, der smalner til mod spidsen. Kroppen er 42-60 cm lang, halen 30-45 cm, og vægten 6-9 kg. Bagpoterne har svømmehud mellem de fire tæer, den femte er fri og anvendes i pelsplejen. Pelsen er blød og tyk, brungrå til sort på rygsiden og lysere på bugen.

Sumpbæveren holder til ved søer og vandløb med rigelig plantevækst, som den lever af. Den svømmer og dykker fremragende og graver gange i brinkerne. Drægtighedsperioden er meget lang for en gnaver, ca. fire måneder. Der fødes to kuld om året, hvert på gennemsnitlig fem unger. Ungerne er veludviklede ved fødslen med pels, tænder og åbne øjne; de svømmer næsten med det samme og indtager fast føde kun en dag gamle. Hunnens dievorter sidder meget højt oppe på siderne, så ungerne kan die, mens moderen ligger i vandet.

Pelsværk

Skindet fra sumpbæveren anvendes til pelsværk under navnet nutria. Nutria er udkonkurreret af mink, men sumpbæver opdrættes stadig i Polen og Tyskland, da den anvendes til konsum; det lyse kød smager som hønsekød.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig