egerngruppen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Egerngruppen. Murmeldyr (Marmota marmota).

Egerngruppen. Murmeldyr (Marmota marmota).

egerngruppen, Sciuromorpha, hører til gnavernes (se gnavere) store orden Rodentia. Gruppen rummer en række i det ydre meget forskellige familier, der holdes sammen af nogle specielle træk i kraniet og tyggemusklernes forløb. Det drejer sig om bæveregern, bævere, taskegofere samt selve egernfamilien, Sciuridae, der omtales i denne artikel. Tidligere henregnedes også springharer og skælhaleegern til gruppen, men de gives nu selvstændig status.

Egernfamilien omfatter arter tilpasset tre forskellige levemåder. Vort eget egern, det europæiske egern (Sciurus vulgaris), repræsenterer en slags mellemproportional, træegern, der opholder sig både i træer og på jorden, men er knyttet til skovområder. En fuldstændig afhængighed af træer ser vi hos flyveegern, mens den anden yderlighed udgøres af en række jordlevende arter knyttet til åbne, steppelignende landskaber.

Pelsfarven hos europæisk egern kan variere fra rødbrun til grå og sort.

Træegern

Det europæiske egern (Sciurus vulgaris) er udbredt i hele Europa, i Ruslands skovområder og gennem Sibirien helt til Stillehavet. Det er et dagdyr, der foretrækker nåleskove, men det findes også i blandings- og løvskove samt i parker og haver. De kraftige baglemmer er effektive til spring, hvorunder den lange, buskede hale fungerer som styreredskab. Pelsfarven varierer fra rødbrun over grå til sort med lys bug. Den oprindelige danske stamme var ret mørk, med en høj procentdel af mørkebrune og sorte individer (Vest- og Midtsjælland) til en stærk dominans af rent sorte (Fyn). I resten af Danmark, hvor den rent røde form er dominerende, nedstammer dyrene sandsynligvis fra indførte individer. Egern æder især koglefrø, nødder, olden og insekter, sjældnere fugleæg og unger. De bygger reder i træer og samler vinterforråd, men går ikke i dvale. Kuldet på 3-7 nøgne og blinde unger fødes i maj-august. De passes af hunnen og bliver selvstændige 9-10 uger gamle.

Se videoklip: Det europæiske egern kan have flere pelsfarver, fra sort til den almindelige røde. Efter en tid, hvor de danske bestande gik tilbage, synes den igen at være blevet mere almindelig og er fx almindelig i mange villakvarterer og parker. © Eidos Wildlife

Det amerikanske røde egern (Tamiasciurus) minder om europæisk egern og lever i Nordamerikas nåleskove. En anden nordamerikansk art, det grå egern (S. carolinensis), er indført til England, hvor det i visse egne har fortrængt det oprindelige europæiske egern.

Palmeegern (Funambulus) findes i Sydøstasien; de lever fortrinsvis af palmefrugter og kendes på 3-5 røde eller gullige længdestriber på ryggen. Kæmpeegern (Ratufa) forekommer med flere arter fra Indien til Indonesien. Den største kan blive mere end 1 m, hvoraf dog 60 cm er hale. De er stærkt knyttet til trækronerne og kommer sjældent ned på jorden. Pragtegern (Callosciurus) lever også i Sydøstasien og har rødlig underside, olivengrå overside og rød hale med hvid spids. De ses også inde i byerne.

Flyveegern

har en bred hudfold på siden mellem for- og bagben, hvormed de kan svæve fra et træ til et andet, mens den lange hale fungerer som ror. I modsætning til træegern er de udprægede natdyr. Det europæiske flyveegern (Petaurus volans) er lidt mindre end vort egern, har en grålig pels, store øjne og små ører. Det lever af koglefrø og knopper og samler vinterforråd. Arten lever i blandingsskove fra Finland og de baltiske lande til Kina og Japan. I Nordamerika og Sydøstasien findes andre arter af flyveegern, bl.a. de store taguaner i Sydøstasien.

Jordlevende egern

De gravende og jordlevende slægter har ofte en mere plump kropsform, og lemmerne er kraftige graveredskaber. De afrikanske børsteegern (Xerus og Allantoxerus) minder om de amerikanske jordegern. De lever i kolonier på 10-30 dyr i savanne, busksteppe og ørkenområder. I deres gangsystemer findes ofte små rovdyr som surikater, som de lever fredeligt sammen med.

Murmeldyr (Marmota) er store, plumpe dyr med korte ben og hale og et stort hoved. De sover vintersøvn i en hule, som de selv har gravet, eller som er dannet naturligt mellem klippestykker. Alpemurmeldyr (M. marmota) lever i Alperne, Pyrenæerne og Karpaterne og på Sydøsteuropas stepper. Det bliver op mod 70 cm, heraf hale 16 cm. Bobak eller steppemurmeldyr (M. bobak) er noget større. Det fandtes tidligere almindeligt fra Sydrusland ind over de sibiriske stepper, men er nu trængt stærkt tilbage. Skovmurmeldyr og flere andre arter findes i Canada og det østlige USA.

Egerngruppen. Præriehund.

Egerngruppen. Præriehund.

Præriehunde (Cynomys) lever i kolonier på prærierne i det vestlige USA. Det er op til 30 cm store dyr med en hale på 10 cm. Kolonierne kan ses på lang afstand pga. den kegleformede tue af jord, der omgiver indgangshullerne til gangsystemet. På kanten af keglerne sidder medlemmer af kolonien og holder udkig, og de kan med deres skrig advare resten af kolonien mod farer.

Siseler (Citellus) findes i Nordamerika, Asien og Østeuropa. Det er egernstore dyr, der i levevis minder om præriehunde. De europæiske arter, sisel (C. citellus) og perlesisel (C. suslicus), findes på græsstepper i Ungarn, Polen, Rumænien og Bulgarien. Fra disse oprindelige levesteder har de bredt sig til vejrabatter, jernbaneskråninger og dyrket land. En række arter findes i det meste af Nordamerika, varierende i farve fra ensfarvede grå og brune til former med striber og lyse pletter. De minder om de amerikanske chipmunks eller jordegern (Tamias og Eutamias), der har en karakteristisk lys stribe ved øjet og på den øverste del af siderne. I Nordasien findes det sibiriske jordegern.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Pelsfarven hos europæisk egern kan variere fra rødbrun til grå og sort.

© Dette billede må du ...

Egerngruppen. Murmeldyr (Marmota marmota).

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+26941023.wmv (829.56 kB)

Egerngruppen. Det europæiske egern kan have flere pelsfarver, fra sort til den almindelige røde. Efter en tid, hvor de danske bestande gik tilbage, synes den igen at være blevet mere almindelig og er fx almindelig i mange villakvarterer og parker.

Admin

24/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
09/10/2011
Oprindelig forfatter
MLund
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki