Det er først og fremmest tandsættet, der karakteriserer gnaverne. De har blot ét par fortænder i overmunden og et par i undermunden, hvorved de skelnes fra harer, som besidder et par mindre fortænder bag et par store. Fortænderne er mejselformede med en meget hård forside og en blødere bagside, hvilket betyder, at de bliver slebet særdeles skarpe. Fortænderne er rodåbne og vokser hele dyrets liv. De optager en betydelig plads i kraniet. Endvidere er det karakteristisk for gnaverne, at hjørnetænder mangler, og der er et tydeligt mellemrum mellem fortænder og kindtænder. Der er kun få kindtænder, idet der højst er udviklet én mælkekindtand i hver kæbehalvdel.
Kraniets muskler, som bevæger kæberne, er veludviklede og bevirker, at gnavningen bliver meget effektiv. Tandmellemrummet benyttes under gnavningen, idet læberne kan krænges ind i mellemrummet og blokere mundhulen, således at uønsket, eventuelt giftigt, materiale ikke kommer ned i maven.
Gnavere er overvejende små dyr; den mindste, en nordamerikansk dværgmus, vejer blot 5 g; de fleste vejer mindre end 100 g, men en enkelt art, flodsvinet, når dog op på 66 kg. Gnaveres krop er kort og ofte plump. Halen er meget forskelligt udformet; fx har bævere en svømmehale, dværgmusens snohale bruges til klatring, og flyveegernets hale bruges som ror under svævningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.