syvsovere

Syvsoverne er en familie af gnavere, som omfatter ca. 30 arter fordelt på ni slægter. De kan spores langt tilbage i tiden; fossile stamformer fra Paleocæn (for ca. 60 millioner år siden) er fundet på Middelhavsøerne. Nutidige former ligner en mellemting mellem mus og egern med store øjne, lange buskede haler og ofte klatrende levevis.

Navnet kommer af, at de europæiske arter sover vintersøvn. Op til vintersøvnen anlægger de ved at spise især frugt et tykt fedtlag, som benyttes til brændstof. Resten af året ernærer de sig tillige af insekter, knopper og frø. Syvsoverne har ingen blindtarm, der ellers af pattedyr normalt bruges ved nedbrydning af fiberholdige plantedele.

Åndedrættet er under vintersøvnen nedsat til en frekvens på 1-3 pr. minut. Kropstemperaturen holdes lav og kan i frostperioder falde til få grader over frysepunktet. Energibesparelsen er betydelig, og varmeproduktionen kan nedsættes til ca. 2 % af den vågne tilstands. Alligevel taber den almindelige syvsover en fjerdedel til halvdelen af sin kropsvægt i vinterens løb. Syvsoverne har sammenlignet med mange musebestande normalt ret lave bestandstætheder, 1-10 dyr pr. ha.

I Danmark findes kun én art, hasselmusen, som er udbredt, men sjælden i det meste af Europa. Også den almindelige syvsover (Glis glis) forekommer i Europa; romerne opfedede denne art i specielle indelukker, gliralia, hvorfor den også kaldes spiselig syvsover. Træsyvsoveren (Dryomys nitedula) er udbredt i Sydøsteuropa, mens havesyvsoveren (Eliomys quercinus) findes i størstedelen af Europa syd for Danmark.