studsmus

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

studsmus, Microtinae, eller Arvicolinae, underfamilie af gnavere med ca. 110 arter. Studsmusene kendes fra de ægte mus på den korte hale (mindre end halvdelen af kroppens længde), små ører og små øjne. Kroppen virker buttet, og benene lave. De fleste arter har kropsstørrelser på 8-12 cm og vejer 15-40 g, men bisamrotten kan nå en kropsvægt på 1,7 kg.

Studsmusene inddeles i ca. 18 slægter. I Danmark findes tre slægter repræsenteret ved fire arter: Clethrionomys ved rødmus, Microtus ved sydmarkmus og nordmarkmus eller almindelig markmus (se markmus) og Arvicola ved mosegris eller vandrotte. I Nordskandinavien forekommer andre arter af rødmus og markmus foruden to slægter af lemminger. I det sydlige Europa optræder flere arter fyrremus, Pitymus.

Studsmusgruppen deler formentlig forfader med hamstere, som således er deres nærmeste slægtninge, og er måske blot 5-8 mio. år gammel, fra Sen Miocæn eller Tidlig Pliocæn. Gruppen rummer mange arter, som ofte findes i store bestandstætheder, og har samlet et stort udbredelsesområde: størstedelen af den holarktiske region, dvs. Nordamerika, Europa, det nordlige Asien og det nordligste Afrika.

Anatomi

Baggrunden for gruppens succes skal til dels søges i tandsættet. Kindtænderne har en lav, flad krone med prismer af dentin omgivet af emalje. Prismerne tjener som skærekanter, og hos nogle arter som fx markmus er tænderne rodåbne og vokser hele livet. Sådanne tænder gør det muligt at æde plantedele, som ellers er svære at findele, fx græsser, der indeholder kiselsyre, hvilket forårsager et kraftigt tandslid. Arter med tandrødder, fx rødmus, æder en kost med mindre græs og mere frø, frugter og små hvirvelløse dyr.

Studsmus har endvidere et tarmsystem med en meget lang blindtarm, hvori bakterier kan nedbryde græssernes cellulose; som regel har græsædende arter en længere blindtarm end frø- og frugtædende arter. Pga. grønne plantedeles relativt lave energiindhold er studsmus nødt til hyppigt at fouragere, og de er aktive både nat og dag.

Levesteder og adfærd

Med en kost baseret på friske plantedele er studsmus henvist til levesteder, hvor sådanne findes året rundt (studsmus sover ikke vintersøvn). Det kan fx være kølige og fugtige områder som tundra og tempererede enge eller steppe og prærie, hvor studsmus kan være de talmæssigt dominerende pattedyr. I tørre, varme områder findes kun få arter, og i tempererede skove er det kun de frøædende studsmusarter, der forekommer, fx rødmus.

Mange arter, fx lemminger, er kendt for at have voldsomme bestandssvingninger, især i de nordligste egne, på tundraen og i tajgaen. Disse svingninger har gjort studsmusene til en af de bedst undersøgte pattedyrgrupper, men alligevel er årsagerne til bestandssvingningerne stadig ufuldstændigt forklaret; dog menes det, at rovdyr forårsager den kraftige nedgang i bestanden efter et maksimum. Drægtighedstiden er næsten ens for de fleste arter, ca. tre uger, mens kuldstørrelse og antallet af kuld om året varierer kolossalt afhængigt af bl.a. art, bestandsstørrelse, årstid og fødetilgængelighed.

I begyndelsen af yngletiden lever de fleste hunner i adskilte aktivitetsområder, mens hannernes overlapper flere hunners. Yngre hanner jages som regel ud og spredes til andre områder, mens yngre hunner bosætter sig tæt ved deres mødre. Aktivitetsområdernes størrelse afhænger af årstiden og mindskes ved stigende bestandsstørrelse. Den amerikanske præriemarkmus, Microtus ochrogaster, lever i livslangt monogami, hvor hannen er med til at opfostre ungerne, noget ganske enestående blandt gnavere og i det hele taget pattedyr.

Studsmus som skadedyr

De fleste studsmus regnes ikke for skadedyr, idet de som regel lever adskilt fra menneskets aktiviteter. Nogle arter studsmus i den tempererede zone kan imidlertid gøre alvorlig skade ved at begnave afgrøder, frugttræer eller nyplantede skovtræer. Bisamrotten kan underminere diger ved at grave underjordiske gange, og enkelte arter kan overføre pest og harepest.

Se videoklip: I oldenår er rødmus meget almindelige i skovene, hvor de æder løs af bøgens frugter, bog. Den er øverst på bl.a. natuglens spiseseddel, og mange bliver taget i en ung alder. © Eidos Wildlife

Læs også om studsmus i Naturen i Danmark.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/04/2010
Oprindelig forfatter
TSJ
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki