bæltedyr

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Bæltedyr. Niringet bæltedyr (Dasypus novemcinctus), Texas. Det niringede bæltedyr føder normalt 3-4 unger. Andre arter af bæltedyr føder op til 12 enæggede unger. De genetisk identiske unger har været meget benyttet i medicinsk forskning, bl.a. blev vaccine mod spedalskhed udviklet på bæltedyr.

bæltedyr, Dasypodidae, udgør sammen med myreslugere og dovendyr pattedyrordenen gumlere (Edentata). Der findes 20 arter, som er udbredt i hele Syd- og Mellemamerika. De lever i skov, på pampasen og i tørre, ørkenagtige områder. Bæltedyr varierer i størrelse fra 100 g (bæltemus, Chlamyphorus trunctatus) til 50 kg (kæmpebæltedyr, Priodontes maximus). En uddød art var på størrelse med et næsehorn og vejede op imod 3 t.

Bæltedyr er beskyttet af et panser på hoved, ryg, sider og hale. Panseret består af benplader beklædt med et tykt hornlag og er sammenhængende over skulder og bækken, men opdelt i et antal (varierer efter arten) ringe midt på kroppen for at gøre denne mere fleksibel. Undersiden er håret, mangler panser og er dyrenes sårbare del. Føler de sig truet, trækker de deres pansrede ben ind under sig, så undersiden er beskyttet hele vejen rundt. En enkelt art kan rulle sig sammen som en kugle, hvor de pansrede dele dækker hele overfladen.

Bæltedyr er fortrinsvis nataktive og tilbringer dagen i huler under jorden. Hulerne graves med for- og baglemmer, idet forlemmerne løsner jorden, mens baglemmerne sender jorden videre bagud. Forlemmerne er forsynet med kraftige gravekløer, som også kan bruges til forsvar, hvis flugt er umulig. Føden består bl.a. af insekter og små hvirveldyr, som bæltedyrene graver frem af jorden med stor fart. Under gravningen holder bæltedyret vejret i op til seks minutter ad gangen for at beskytte den følsomme næse mod støv og dermed bevare lugtesansen. Nogle arter tager også gerne nedfalden frugt og ådsler.

Bæltedyr lever alene og holder andre bæltedyr væk ved at afsætte duftspor i hele deres fourageringsområde. Duftsporene afsættes fra kirtler på ørerne, øjenlågene og fodsålerne samt fra specielle analkirtler. Hvert bæltedyr råder normalt over 4-8 huler, som bruges på skift. Ungerne fødes i specielle redekamre under jorden og er ved fødslen beklædt med en blød, læderagtig hud, der først hærdes efter et par uger.

Det niringede bæltedyr (Dasypus novemcinctus) blev indført i det sydlige USA til insektbekæmpelse i begyndelsen af 1900-t. og er nu udbredt mod nord til Oklahoma og New Mexico. Flere arter af bæltedyr jages for kødets skyld i Sydamerika, men kun kæmpebæltedyret regnes for en truet art.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Bæltedyr. Niringet bæltedyr (Dasypus novemcinctus), Texas. Det niringede bæltedyr føder normalt 3-4 unger. Andre arter af bæltedyr føder op til 12 enæggede unger. De genetisk identiske unger har været meget benyttet i medicinsk forskning, bl.a. blev vaccine mod spedalskhed udviklet på bæltedyr.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
21/03/2011
Oprindelig forfatter
BHol
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki