hovdyr

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Hovdyr. Kranium fra ung tamhest med opmejslede kæber for at vise de meget højkronede kindtænder. Den emaljeklædte krone strækker sig helt ned til de forgrenede rødder. 1 Hjørnetand (kun hos hingsten). 2-7 De højkronede og foldede kindtænder. De skydes gradvis frem fra kæben, efterhånden som de slides ned til den korte rod.

hovdyr, betegnelse, som bruges bredt om nogle ikke nærmere beslægtede planteædende pattedyrgrupper, hvor kløerne er omdannet til hov- eller klovlignende dannelser; i snæver forstand betegner hovdyr ordenen uparrettåede hovdyr (Perissodactyla). Et gennemgående træk hos disse store planteædere er evnen til hurtigt løb — et middel til at undslippe rovdyr. Den bygningsmæssige tilpasning hertil består i en reduktion i antallet af fingre og tæer samt en forlængelse af benene ved udvikling af tågang. Dvs. det, der svarer til hånd- og fodfladen hos mennesker, er hævet fra jorden, og hovdyrene støtter på det yderste tåled. I forbindelse hermed er den oprindelige krumme klo omdannet til en solid, hætteformet dannelse. Klopladen (kloens overside) er ret kort, stærkt forhornet og kun bøjet på tværs, ikke (eller kun i ringe grad) på langs; klosålen (kloens underside) er tyk og fast. Klopladens forrand, klosålen og i varierende grad den bagvedliggende, ofte stærkt forhornede yderste tåpude danner den samlede støtteflade.

Hovdyr. Kindtand fra en parrettået (hjort). Fra tyggefladen er der to dybe indsænkninger omgivet af halvmåneformede kamme. Tv. en tand i frembrud og endnu helt uslidt. Th. en ældre, slidt tand. De oprindelige kamme slides til de såkaldte halvmåner, som består af fremtrædende emaljeslynger, der omgiver den noget blødere dentin.

Den brede anvendelse af betegnelsen omfatter ud over de uparrettåede hovdyr, dvs. heste, næsehorn og tapirer, også ordenen de parrettåede hovdyr (Artiodactyla), dvs. svin (gruppen omfatter svin, navlesvin og flodheste), kameler (gruppen omfatter kameler og lamaer) og drøvtyggere (dvs. dværghjorte, hjorte, giraffer, gaffelbukke, okser/kvæg, får, geder og antiloper), der også kaldes klovdyr.

Desuden er der udviklet hove hos elefanter, ligesom de fandtes hos nogle uddøde pattedyrordener. Fx ses i det på daværende tidspunkt isolerede Sydamerika et udviklingsforløb hos gruppen Litopterna, der er forbavsende parallelt med det, vi kender hos heste. Hove og klove er altså opstået flere gange uafhængigt af hinanden under pattedyrenes evolution, primært som en tilpasning til hurtigt løb hos store planteædere.

Bearbejdning af føden, drøvtygning

De mest specialiserede hovdyr (heste og drøvtyggere) viser desuden tilpasninger til effektiv udnyttelse af planteføden. Alle plantecellers næringsrige indre er omgivet af solide vægge af cellulose og lignin; hos de fødemæssigt vigtige græsser er der yderligere indlejret hårde kiselkrystaller. Det kræver både en mekanisk findeling og en effektiv kemisk nedbrydning at overleve på denne føde.

Hovdyr. Højre forfod fra forskellige hovdyr. Øverst parrettåede; fra venstre svin, hjort og kamel. I midten uparrettåede; fra venstre tapir, næsehorn og hest. Nederst er til sammenligning indsat menneskets højre hånd, som svarer til hovdyrenes forfod.

Den mekaniske bearbejdning står kindtænderne for, og den centrale komponent er tændernes ydre emaljelag, et af de hårdeste og mest slidstærke biologiske materialer. Hos alle planteædere øges mængden af emalje, og det sker dels ved, at tændernes krone, som er beklædt med emalje, bliver høj og skydes gradvis ud af kæben i takt med nedslidningen, dels ved at der fra overfladen dannes dybe emaljeklædte indfoldninger. Hos hesten er der indfoldninger fra såvel tyggefladen som fra siderne, mens de parrettåede kun har indfoldninger fra tyggefladen. Denne får derved et kompliceret slidmønster af forhøjede emaljelister omgivet af den blødere dentin og den pålejrede cement. Tilsammen danner over- og underkæbens kindtænder et par effektive møllesten, som findeler føden, ved at underkæben bevæges fra side til side under tygningen.

Baggrunden for den effektive kemiske nedbrydning er et intimt, mutualistisk, symbiotisk samarbejde med mikroorganismer. Dette er højest udviklet hos drøvtyggerne, hvor den bageste del af spiserøret samt maven typisk er udformet til fire stærkt specialiserede afdelinger: vommen (rumen), netmaven (reticulum), bladmaven (omasus eller psalterium) og bagmaven (løben, kallunet, abomasus). Vommen udgør en stor opbevaringssæk og fungerer sammen med netmaven som et stort gæringskammer, der indeholder store mængder bakterier og protozoer (infusionsdyr), som bl.a. nedbryder planternes cellulose, hvilket drøvtyggerne ikke selv er i stand til. Da der ikke er ilt til stede (anaerobt), er nedbrydningen ufuldstændig, og mikroorganismernes affaldsprodukter er forskellige organiske syrer. Disse indeholder megen energi, hvis videre nedbrydning kan finde sted i et iltholdigt miljø. Dette sker ved, at syrerne optages i blodet, og de dækker ca. 70% af drøvtyggerens energibehov. Desuden udnyttes en del af mikroorganismerne (hos koen ca. 100 g pr. dag), når de med føden passerer videre til selve maven (bagmaven). Mavesyre og enzymer spalter her mikroorganismernes proteiner, og de resulterende aminosyrer optages fra tyndtarmen.

Hovdyr. Drøvtyggeres fire maver.

Hovdyr. Drøvtyggeres fire maver.

Hesten kan kun hente ca. 70% af den energi ud af føden, som koen kan. Det skyldes, at hestens samspil med mikroorganismerne er mindre raffineret end drøvtyggernes. Hestens gæringskammer findes nemlig i den stærkt udvidede blindtarm, dvs. bag ved de normalt nedbrydende og absorberende dele af tarmkanalen. Den kan derfor kun udnytte bakteriernes produktion af de letopløselige organiske syrer, mens de proteiner, der opbygges ved bakteriernes vækst, går tabt med afføringen. Dette er sikkert en medvirkende årsag til, at hestens gruppe i det evolutionære kapløb har tabt til drøvtyggerne. For omkring 30 mio. år siden var de uparrettåede hovdyr de dominerende store planteædere. Nu er der kun få arter tilbage, mens drøvtyggerne i den samme periode har udviklet et stort antal arter.

Hovdyr. Drøvtygger.

Hovdyr. Drøvtygger.

De nævnte tilpasninger i kindtændernes bygning og i samlivet med mikroorganismerne er udviklet uafhængigt af hinanden hos de uparrettåede og de parrettåede hovdyr. Sådanne tilpasninger findes også hos andre planteædende pattedyr, fx gnavere og harer. Her er tænderne også højkronede og stærkt foldede og undertiden rodløse, dvs. kronen vokser livet igennem. Samlivet med mikroorganismerne minder om det hos hesten, idet blindtarmen fungerer som gæringskammer, men i modsætning til hesten udnytter de proteinerne fra bakteriernes vækst. Det sker ved, at afføringen fra blindtarmen spises (se ernæringsmåder), og under passage nr. to fordøjes bakteriernes tilvækst i mave og tyndtarm. 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Hovdyr. Højre forfod fra forskellige hovdyr. Øverst parrettåede; fra venstre svin, hjort og kamel. I midten uparrettåede; fra venstre tapir, næsehorn og hest. Nederst er til sammenligning indsat menneskets højre hånd, som svarer til hovdyrenes forfod.

© Dette billede må du ...

Hovdyr. Kindtand fra en parrettået (hjort). Fra tyggefladen er der to dybe indsænkninger omgivet af halvmåneformede kamme. Tv. en tand i frembrud og endnu helt uslidt. Th. en ældre, slidt tand. De oprindelige kamme slides til de såkaldte halvmåner, som består af fremtrædende emaljeslynger, der omgiver den noget blødere dentin.

© Dette billede må du ...

Hovdyr. Kranium fra ung tamhest med opmejslede kæber for at vise de meget højkronede kindtænder. Den emaljeklædte krone strækker sig helt ned til de forgrenede rødder. 1 Hjørnetand (kun hos hingsten). 2-7 De højkronede og foldede kindtænder. De skydes gradvis frem fra kæben, efterhånden som de slides ned til den korte rod.

Viser 5 af 5 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+350900.801.svg (184.86 kB)

Hovdyr. Højre forfod fra forskellige hovdyr. Øverst parrettåede; fra venstre svin, hjort og kamel. I midten uparrettåede; fra venstre tapir, næsehorn og hest. Nederst er til sammenligning indsat menneskets højre hånd, som svarer til hovdyrenes forfod.

Admin

05/02/2009

[+361654.801.svg (807.76 kB)

Hovdyr. Kranium fra ung tamhest med opmejslede kæber for at vise de meget højkronede kindtænder. Den emaljeklædte krone strækker sig helt ned til de forgrenede rødder. 1 Hjørnetand (kun hos hingsten). 2-7 De højkronede og foldede kindtænder. De skydes gradvis frem fra kæben, efterhånden som de slides ned til den korte rod.

Admin

05/02/2009

[+47222083.601.svg (72.9 kB)

Hovdyr. Drøvtyggeres fire maver.

Admin

05/02/2009

[+47222089.601.svg (163.99 kB)

Hovdyr. Drøvtygger.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
27/11/2014
Ekspert
KBlP
Oprindelig forfatter
BChr
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki