sikahjort

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

sikahjort, (1. led af jap. shika 'hjort'), sika, Cervus nippon, lille til middelstor hjorteart, der oprindelig er udbredt i det østlige Asien fra Formosa til Manchuriet og i Japan. Sikaen blev indført til Europa i sidste halvdel af 1800-t. De første sikaer kom til Danmark i 1900, hvor de blev udsat i en dyrehave på godset Svenstrup.

Den voksne sikahjort (hannen) er i vinterdragten meget mørk og kan minde om en lille kronhjort. Hundyret, hinden, er ensfarvet grå. Sommerdragten er hos begge køn rødgylden med hvide pletter. Det rent hvide spejl deles af den mørkere hale, der er lidt længere end hos kronvildt. Det første gevir, der altid er to ugrenede spidser, har hjorten, når den er 11/2 år gammel. Som 21/2-årig vil hjorten som regel være seksender, herefter otteender. Hjorten vejer knap 50 kg, hinden 30-35 kg. Det antages, at den sika, der findes i Danmark, er af den japanske race, der er væsentlig mindre end de racer, der lever på det asiatiske fastland.

Sikaen er drægtig i 71/2 måned, og der fødes kun én kalv årlig, første gang når hinden er to år gammel. Føden består overvejende af græsser og urter, men også af knopper og skud. Sikaer kan anrette stor skade på skoven ved at skrælle barken af træerne. Den samlede danske bestand er på godt 1000 dyr, heraf ca. 1/3 i dyrehaver. De største fritlevende bestande findes i Østjylland.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
KBlP
Oprindelig forfatter
HStr
02/02/2009
Læs mere om sikahjort
Sika
Sikaen er indført til Danmark fra Østasien og e ...Artikel i Dansk Pattedyratlas

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki