får (tamfår)

I Danmark findes ca. 30 forskellige fåreracer, og der importeres stadig nye racer. Danmark siges at have verdensrekord i fåreracer i forhold til antallet af moderfår. Racerne kan deles op efter flere forskellige kriterier (oprindelse, farve, produktion, halelængde), men traditionelt skelner man mellem de primitive fåreracer og de forædlede fåreracer. Sidstnævnte opdeles i forædlede kødfår, uldfår og malkefår.

De primitive fåreracer repræsenterer de racer, der ligger tættest på det oprindelige får. Hertil hører de nordiske korthalefår (gotlandske pelsfår, landrace, finuldsfår, islandske får, Spælsau, Gute, Lyneburg), som er hårdføre får med høj frugtbarhed, gode moderegenskaber og relativt fin uld. De er generelt lette af type, og da de er meget adrætte, kan de være svære at indhegne. De benævnes også moderfårsracer. Lammene har forholdsvis lav tilvækst. Jacobsfår, som har 4-6 horn i modsætning til de normale to, hører også til de primitive fåreracer.

Kombinationsracerne (Leicester, Marsk, Rygja, Såne) kombinerer de nordiske korthalefårs gode moderegenskaber med lette læmninger. Frugtbarheden er lavere end hos de nordiske korthalefår.

Forædlede kødfår (Oxforddown, Shropshire, Texel, Dorset, Suffolk) kendetegnes ved en høj tilvækst og benævnes også vædderracer. Frugtbarheden er lav, og der kan være problemer med læmning og mælkeydelse. Visse racer, bl.a. Dorset, kan læmme hele året, hvilket er en fordel ved intensiv lammeproduktion.

Forædlede uldfår (Merino) kendetegnes ved en stor produktion af uld med meget fine fibre.

Forædlede malkefår (østfrisiske malkefår) producerer mælk, som hovedsagelig anvendes til fremstilling af is og ost.

I Danmark tælles de fleste får blandt racerne Texel, Oxforddown, Shropshire, Dorset, finuldsfår, Leicester, Marsk, gotlandske pelsfår og Suffolk.

Fra får og lam fås kød, uld, skind og mælk. Fårekød er den tredjemest spiste kødtype i verden, kun overgået af okse- og svinekød, og spises af alle folkeslag uanset religion og racetilhørsforhold. Historisk set har det først og fremmest været fårenes uldproduktion, der har haft interesse, men i takt med at kunstfibre vandt indpas, fik kødproduktionen større økonomisk betydning; det gælder specielt i Danmark, hvor kødproduktionen har størst betydning. I Danmark strækker lammesæsonen sig fra november til maj, hvorfor der produceres forskellige typer slagtelam: spædlam, der har en slagtevægt på 12-15 kg og leveres i februar-maj, tidlige sommerlam, der er intensivt fodret og har en maksimal slagtevægt på 25 kg, samt efterårslam, græslam, der udgør det største antal slagtelam.

Fåreuld har pga. sine uovertrufne isolerende egenskaber været anvendt til beklædning siden oldtiden. Nu til dags forarbejdes uld til såvel beklædnings- og møbelstoffer som til (gulv)tæpper og garner.

Fåremælk anvendes først og fremmest til osteproduktion, fx Roquefort, samt til komælksallergikere.

Landsforeningen Dansk Fåreavl varetager fåreavlernes avls- og erhvervsmæssige interesser. Der er ti lokalforeninger, distrikter, samt distriktet Bornholm, der dog ikke er repræsenteret i bestyrelsen. Bestyrelsen består af en repræsentant for hvert af distrikterne samt 1-3 delegerede fra Landbo- og Husmandsforeningerne. Foreningen udgiver Tidsskrift for Dansk Fåreavl.

Uden for Dansk Fåreavl findes fire lokale fåreforeninger tilknyttet hhv. Midtjylland, Sydvestjylland, Fyn og Bornholm samt diverse raceforeninger. Desuden findes en rådgivningstjeneste med en landskonsulent ansat af Landskontoret for Kvæg samt lokale fåreavlskonsulenter, der bistår fåreavlerne med planlægning af avl og produktion samt vejleder vedrørende praktiske opgaver og problemer.

Inden for fåreavl findes en centralt styret opsamling af produktionsdata fra de enkelte besætninger, fåreregistrering. Denne database anvendes til beregning af indekser, som er en form for karakter for dyrenes avlsmæssige værdi. Først beregnes en række delindekser ud fra bl.a. kuldstørrelse, livskraft, tilvækst og slagtekvalitet. Hver af disse gives en økonomisk værdi pr. enhed, hvorefter et samlet indeks, S-indekset, beregnes.

• får (symbolik)
• vildfår
• uld

• Dansk Fåreavl