I Danmark findes ca. 30 forskellige fåreracer, og der importeres stadig nye racer. Danmark siges at have verdensrekord i fåreracer i forhold til antallet af moderfår. Racerne kan deles op efter flere forskellige kriterier (oprindelse, farve, produktion, halelængde), men traditionelt skelner man mellem de primitive fåreracer og de forædlede fåreracer. Sidstnævnte opdeles i forædlede kødfår, uldfår og malkefår.
De primitive fåreracer repræsenterer de racer, der ligger tættest på det oprindelige får. Hertil hører de nordiske korthalefår (gotlandske pelsfår, landrace, finuldsfår, islandske får, Spælsau, Gute, Lyneburg), som er hårdføre får med høj frugtbarhed, gode moderegenskaber og relativt fin uld. De er generelt lette af type, og da de er meget adrætte, kan de være svære at indhegne. De benævnes også moderfårsracer. Lammene har forholdsvis lav tilvækst. Jacobsfår, som har 4-6 horn i modsætning til de normale to, hører også til de primitive fåreracer.
Kombinationsracerne (Leicester, Marsk, Rygja, Såne) kombinerer de nordiske korthalefårs gode moderegenskaber med lette læmninger. Frugtbarheden er lavere end hos de nordiske korthalefår.
Forædlede kødfår (Oxforddown, Shropshire, Texel, Dorset, Suffolk) kendetegnes ved en høj tilvækst og benævnes også vædderracer. Frugtbarheden er lav, og der kan være problemer med læmning og mælkeydelse. Visse racer, bl.a. Dorset, kan læmme hele året, hvilket er en fordel ved intensiv lammeproduktion.
Forædlede uldfår (Merino) kendetegnes ved en stor produktion af uld med meget fine fibre.
Forædlede malkefår (østfrisiske malkefår) producerer mælk, som hovedsagelig anvendes til fremstilling af is og ost.
I Danmark tælles de fleste får blandt racerne Texel, Oxforddown, Shropshire, Dorset, finuldsfår, Leicester, Marsk, gotlandske pelsfår og Suffolk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.