geder

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Geder.

Geder.

geder, Capra, gruppe af skedehornede drøvtyggere, der sammen med fårene (Ovis) udgør underfamilien Caprinae.

Man regner med otte arter af geder: bezoarged (Capra aegagrus), tamged (C. hircus), alpestenbuk (C. ibex), pyrenæisk stenbuk (C. pyrenaica), afrikansk stenbuk (C. walie), vestkaukasisk tur (C. caucasica), østkaukasisk tur (C. cylindricoernis) og skrueged (C. falconeri), men den systematiske opdeling af gederne er meget omdiskuteret.

Gederne er nært beslægtet med de to arter af steppeantiloper: chiruen (Pantholops hodgsoni) og saigaantilopen (Saiga tatarica).

Vildgeder

Vildgeder er middelstore dyr med kompakt kropsbygning. De minder på mange måder om får, men adskiller sig bl.a. ved at mangle duftkirtler mellem bagklovene og foran øjnene, ved kun at have en delvist behåret hale samt ved tilstedeværelsen af skæg og stærkt lugtende analkirtler hos hannerne. Hannerne er større og udstyret med kraftigere horn end hunnerne. Geder varierer i størrelse fra 60 cm i skulderhøjde og en vægt på 30 kg hos hunner af pyrenæisk stenbuk til over 1 m i skulderhøjde og vægt på op til 110 kg hos skruegeden.

En hyrde med sine geder i Indien.

En hyrde med sine geder i Indien.

Geder er bjergdyr og er udbredt i et bælte fra Pyrenæerne og Alperne i vest til den østlige del af Himalaya samt i NØ-Afrika. De er utrolig nøjsomme og kan leve af de sparsomme vækster, der vokser i bjergene over trægrænsen. Geder er mest aktive om eftermiddagen og om natten, hvor de søger føde på bjergskråninger og højtliggende enge. Nogle bestande søger om sommeren højt op i bjergene, hvor konkurrencen med andre arter er minimal, og de rykker om vinteren længere ned ad bjergsiderne for at undgå den dybe sne.

Geder er sociale og færdes i flokke på 5-10 individer. Flokkene kan bestå af både hanner og hunner som hos skruegeden eller af hvert køn for sig som hos alpestenbukken. I sidstnævnte tilfælde blander hannerne sig kun med hunnerne i brunsttiden. Den enkelte flok er organiseret i et dominanshierarki, hvor individernes placering bestemmes gennem en række indledende kampe. Hannerne kæmper derudover i brunsttiden om adgangen til hunnerne. Kampene kan være meget heftige, og en del hanner forulykker i det uvejsomme terræn. Hunnerne går drægtige i 5-6 mdr. og føder én til to unger. Ungerne holder sig tæt til moderen, som forsvarer dem mod fremmede. Geder bliver kønsmodne som etårige, men vildgeder får sjældent kid, før de er 3-6 år gamle.

Flere vildgedearter er truet i naturen, dels pga. jagt, dels pga. opblanding med tamgeder. Det sidste gælder især for bezoargeden, der regnes for stamformen til tamgederne. I Europa findes den kun i et beskyttet område på Kreta, og i Forasien er bestanden splittet op i mange små bestande. Bezoargeden har været udsat for intens jagt pga. de såkaldte bezoarkugler, som findes i dens mave. Bezoarkugler er samlinger af hår, som har ligget ufordøjet i maven og med tiden er blevet stenhårde og glatte. I folkemedicinen er de i århundreder blevet betragtet som vidundermedicin mod mange sygdomme.

Tamgeder

Malkegeder på Knuthenlund.

Malkegeder på Knuthenlund.

Geden blev som et af de første husdyr domesticeret for ca. 10.000 år siden i Mellemøsten, og den anvendes til produktion af kød, ost og mælk, mohair og skind. Selvom det er mange tusinde år siden, geden blev tæmmet, og forædlingen begyndte, er geden stadig et "primitivt" husdyr, dvs. den har sine oprindelige egenskaber i behold og kan let forvilde. Geden har helt specielle enzymer i vommen, der sætter den i stand til at fordøje relativt store mængder træstof som bark, smågrene mv. Dette har sammen med dens fødesøgning i såvel høj som lav vegetation og dens nøjsomme natur givet geden et image som altædende; desuden bærer den øgenavnet "fattigmandsko", idet den har været småkårsfolks alternativ til at holde ko.

Geder opdeles racemæssigt efter deres produktionsformål i kødracer, malkeracer og fiberproducerende racer.

Til kødracerne hører dværggeden, den nubiske ged samt boergeden, alle fra Afrika. De to førstnævnte bliver dog også brugt som malkedyr, mens boergeden er den eneste "rene" kødged, fremavlet udelukkende til kødproduktion med høj tilvækst, legemsvægt og kødkvalitet. Endvidere findes walisergeden, som anvendes til såvel landskabspleje som kødproduktion.

Af malkegedsracer findes i Danmark dansk landrace og Saanenracen. Landracegeden er den ældste gederace i Danmark og findes i flere farvevarianter. Årsproduktionen er 800-1200 kg mælk. Racen er i tidens løb blevet indkrydset med mange andre gederacer. Saanengeden er hvid og kom til Danmark fra Schweiz i slutningen af 1800-t. Årsproduktionen er 800-1400 kg mælk.

Mohairged.

Mohairged.

Til de fiberproducerende geder hører mohairgeden (eng. angora goat) og kashmirgeden. Mohairgeden kom til Danmark i 1987 via import fra New Zealand med senere import fra Texas og Sydafrika, og den er blevet en af de talrigeste gederacer i Danmark. Dens hårlag består af mohair, der er hvidt, glansfuldt, silkeblødt og krøllet, og som kan afklippes to gange årlig. Mohair anvendes til såvel luksusstrikvarer som strømper, plaider og habitstoffer. Kashmir, som er underuld fra kashmirgeden, produceres ikke kommercielt i Danmark.

Geder har ligesom får en avlssæson, dvs. en brunstperiode, der hos gederne fremkaldes af aftagende dagslys og derfor begynder om efteråret. Efter fem måneders drægtighed sker læmningerne i foråret, som er den optimale årstid for de nyfødte kid.

Traditionelt har gedeavl fungeret efter "naturmetoden", men ved opformeringen af de importerede mohair- og boergeder er der i stor udstrækning anvendt ægtransplantation i form af overførsel af befrugtede æg fra en ged af importeret race til rugemødre af herboende racer.

Med introduktionen af mohairgeder i Danmark fulgte en systematisk registrering. Dette bredte sig til andre racer og medførte i 1996 et lovmæssigt krav om registrering af gedebesætninger. Hermed blev geden synliggjort som husdyr i det officielle Danmark, og gedeavlen fik et nyttigt værktøj i form af såvel øget kendskab til andre besætninger som mulighed for avl via indeksberegninger (se får).

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/04/2013
Ekspert
KBlP
Oprindelige forfattere
BHol
30/01/2009
BiAP
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki