• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vandbøfler

Oprindelig forfatter SLHa Seneste forfatter Redaktionen

vandbøfler, to arter af asiatiske bøfler, alm. vandbøffel (Bubalus arnee) i Indien og Bangladesh og tamarau (B. mindorensis) på Mindoroøen i Filippinerne. Som husdyr findes vandbøfler fra Egypten til SØ-Asien, og de er indført til Australien. Alm. vandbøffel er 2,4-3 m lang, 1,5-1,9 m i skulderhøjde og kan veje op til 1,2 t; den er gråsort og har meget lange horn. Den findes i fugtige områder og lever bl.a. af græs. Tamformen og tamarau er mindre.