hunde

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Hunde. Ved køb af en hvalp er der flere forhold, man skal være opmærksom på både mht. hvalpens fysiske og psykiske tilstand. Hvalpen må fx ikke virke bange, men skal være tillidsfuld, og den skal have haft tæt kontakt med mennesker. Tager man hvalpen op, skal den virke forholdsvis tung med en fast krop. Pelsen skal være blank og uden bare pletter. 1 Øjnene skal være klare og ikke røde eller rindende med tegn på irritation eller betændelse. 2 Ørerne skal være lyserøde og rene. 3 Snuden må ikke være rindende, og hvalpen må ikke nyse eller hoste. 4 Tandkødet skal være lyserødt uden tegn på betændelse. Biddet skal være korrekt ifølge en eventuel standard. 5 Området omkring endetarmen skal være rent uden tegn på diarré eller udflåd fra kønsorganerne. Afføringen skal være fast.

hunde, medlemmer af arten Canis familiaris af hundefamilien. Der findes op mod 400 forskellige hunderacer frembragt ved målrettet avlsarbejde, men mange af verdens hunde er blandinger. Forvildede tamhunde har flere steder givet ophav til bestande af vildtlevende hunderacer som fx dingoen.

Hunde udgør den mest variable af alle pattedyrarter: Den omfatter chihuahuaer på 1 kg og op til 70 kg tunge racer som mastiff og sanktbernhardshund; langlemmede, slanke mynder og kortbenede gravhunde og buldogger med ekstremt forkortet snude. Hundepelsen kan have mange forskellige farver, herunder blå, den kan være kort eller lang og glat, ru, krøllet eller bølget, hvis hunden da ikke tilhører en pelsløs race; også farvetegninger og -kombinationer kan være meget forskellige.

Hundens temperament varierer betragteligt både mellem individer og racer, og tilpasningen af hundens adfærd til dens brug er en vigtig del af avlsarbejdet. Hunde har fundet anvendelse som trækdyr samt vagt-, hyrde- og jagthunde, men også som fx kæledyr, politihunde og førerhunde for blinde, og det er karakteristisk, at hunde — ligesom heste — primært udfører særlige opgaver for mennesket og kun sekundært har været holdt pga. deres kød eller skind.

Undersøgelser af hundens arvemasse, DNA, viser, at alle de mange racer og vildformer nedstammer fra den grå ulv, Canis lupus, og undertiden opregnes hunden blot som en underart af denne med navnet Canis lupus familiaris. Tidligere mente nogle forskere, at visse hunderacer nedstammer fra sjakal og visse amerikanske racer endog fra prærieulv (coyote), som begge har et langt mindre udviklet flokliv end ulve; hunde kan da også parre sig med både ulv, sjakal og prærieulv og få avledygtigt afkom. Alle hunde ligner dog ulven i deres sociale adfærdsmønstre, hvilket er endnu et indicium for, at ulven har været den eneste fælles stamform.

Bygningstræk og sanser

Hunde. Hundens anatomi.

Hunde. Hundens anatomi.

De fleste hunde er som ulven bygget til hurtighed og udholdenhed; de kan løbe lange strækninger og indhente byttet i fuldt firspring. Lemmerne er oftest lange og slanke, og brystet dybt. Hos visse hunde er fremavlet særlige bevægelsesmønstre, fx er myndernes smidige rygsøjle med til at øge skridtlængden og dermed løbehastigheden betragteligt. Hos fx buldog, basset hound og gravhund er lemmeknoglerne stærkt forkortede, i visse tilfælde fordi man har avlet på individer med dværgvækst.

Halen bæres hos de fleste racer mere eller mindre løftet, et træk, som allerede tidligt blev fremavlet. Halens holdning signalerer tydeligt hundens sindstilstand, og logren kendetegner den fredelige og imødekommende hund. Nogle racer fødes med en ganske kort eller ingen hale, fx fransk buldog, og hos andre kuperes den af praktiske (fx kamphunde) eller æstetiske årsager (fx boxer og dobermann). Halekupering er kun tilladt på ganske få racer i Danmark. Korthalede og halekuperede racer samt racer med oprullede haler, fx mange spidshunde, har mistet et vigtigt kommunikationsmiddel.

Sanktbernhardshund.

Sanktbernhardshund.

Hundens tandsæt afspejler dens rovdyrlevevis. Med de lange hjørnetænder, hvis latinske betegnelse caninus er taget fra slægtsnavnet Canis, fastholdes byttet, og med de smalle, spidse forkindtænder og kindtænder klippes sener og kød i mindre stykker, der kan sluges. De 28 mælketænder bryder frem hos den 6-8 uger gamle hvalp og skiftes til de blivende 42 tænder i 6-7-måneders-alderen. Særlige langkæbede racer har ofte overbid, mens kortkæbede har underbid; disse racers bid fungerer mindre effektivt under sønderdeling af føden. Tidligt i tamhundens historie har mennesket under avlen udvalgt individer med mindre frygtindgydende tandsæt, og hunde fra arkæologiske udgravninger kendes fra ulve på de spinklere tænder.

Hunde undersøger primært deres omgivelser vha. lugtesansen og hørelsen, som begge er yderst veludviklede. Lugtcentret i hjernen er stort, og i næsen ligger slimhinden på stærkt foldede benplader, der er med til at øge lugteepithelets overflade. Både hunde og ulve afmærker deres territorier med urin eller afføring, og hanhunde opfatter hurtigt, at en tæve er i løbetid, pga. dens lugt. To hunde begynder altid med at vurdere hinanden ud fra lugten, bl.a. opfanget omkring anus, hvor et par analkirtler udmunder. Hundens fine lugtesans udnyttes under jagt, men hunde har desuden fundet anvendelse under sporing af eftersøgte og forsvundne personer og sågar lavineofre dækket af flere meter sne. Hunde kan også trænes op til at finde narkotika og sprængstoffer.

Hunde. Golden retriever.

Hunde. Golden retriever.

Hunde kan høre toner op til 35.000 Hz — nogle endog op til 80.000 Hz — mod menneskets øvre grænse på 20.000 Hz, og de kan opfatte langt svagere lyde end vi. Ulve og fx spidshunde har oprette ører, der som tragte fanger og forstærker lyde; hængende ører er fremkommet under avlsarbejdet. Ørerne kan kuperes af enten æstetiske årsager (fx dobermann og boxer; ørekupering er nu forbudt i Danmark), eller fordi hunden ofte kæmper med andre hunde eller ulve som fx visse centralasiatiske hyrdehunde og kamphunde.

Synssansen er oftest mindre veludviklet; dog kan mynder, der jager på åbne stepper og over store afstande, opfatte fjerne bevægelser, og alle hunde bruger synet til at aflæse ejerens humør og ønsker. Farvesynet menes at mangle eller kun være svagt udviklet.

Livscyklus

Tæver bliver kønsmodne i 6-18-måneders-alderen, og store racer får som regel deres første løbetid i 9-måneders-alderen, længe før de er udvoksede. Det anbefales dog først at avle på tæver fra anden eller tredje løbetid. Hanhunde bliver ofte kønsmodne i 6-8-måneders-alderen, hvor de begynder at lette ben.

Tæven kommer i løbetid ca. to gange om året; kun for enkelte racer som fx basenjien sker det som hos ulven kun én gang årligt. Løbetiden varer 18-21 dage, og befrugtninger kan ske i nogle få dage midtvejs. Under parringen låses hanhund og tæve som regel sammen af et svulmelegeme ved penisroden, og de står en tid bag mod bag og kan ikke adskilles; sammenlåsningens funktion kendes ikke.

Tæven er som ulven drægtig ca. ni uger. Små racer får oftest kun 2-3 hvalpe, mens store racer kan få 10-12 eller flere, dog har de fleste tæver kun otte dievorter. Ældre tæver får ofte problemer under fødslen, og det anbefales at undlade avl på tæver over syv år.

Hvalpens øjne og ører åbnes først efter 10-14 dage, hvorefter den begynder at bevæge sig omkring. Kontakt med mennesker er af stor vigtighed for den tre uger gamle hvalp, hvis den senere skal kunne knytte sig til dem, ligesom perioden 7-12 uger, hvor det er lettest at knytte en hvalp til et menneske: I Danmark må hvalpe først sælges fra 8-ugers-alderen, og de fleste sælges, før de er ti uger.

De fleste hunderacer bliver 10-14 år gamle. Kilder fra 1600-t. nævner, at hunde dengang ofte blev 20-25 år, men de fleste moderne racer er intensivt avlede og har bl.a. gennemgået perioder med indavl, og hos mange racer udvikler en stor del af individerne arveligt betingede skavanker.

Social adfærd

Hunde. Ulven besidder et yderst varieret kropssprog, som gik i arv til de første tamhunde. Under avlsarbejdet med de forskellige hunderacer har man neddæmpet udtrykkenes intensitet, og visse racer kan synes næsten udtryksløse. Andre racer mangler fx oprette ører, som er vigtige meddelelsesmidler mht. dyrets reaktioner og intentioner. Øget aggression vises ved, at hunden blotter tænderne og rynker snuden, mens den til dels modsatrettede adfærd frygt viser sig ved tæt tiltrykte ører.

Tamhundens kropssprog er yderst varieret, og hunde kan som ulve videregive nøjagtige informationer om fx deres hensigter og ønsker vha. krops-, øre- og haleholdning, mimik og rejste børster, men også vha. lyde og lugte.

De finere forskelle i signalerne er ofte svære at opfatte for mennesker, men det generelle indtryk af hundens intentioner og sindsstemning er let at fange. Omvendt synes hunde ligeledes at have let ved at aflæse menneskers humør og kommandoer, hvilket er årsagen til, at samlivet mellem de to arter kan foregå relativt gnidningsfrit.

Bortset fra spidshunde hyler de fleste racer sjældent, men benytter sig i stedet af gøen, en lydytring, ulve kun sjældent eller aldrig bruger. Gøen bruges undertiden i leg, men vendes især mod fremmede og andre rovdyr, og hos visse spor- og vagthunde, fx blodhund, er fremelsket en særlig frygtindgydende og kraftig gøen. Hunde kan også knurre aggressivt og pibe eller hvine af frygt eller forventning. Nogle få racer gør aldrig eller sjældent, det gælder fx basenjien, der i stedet hviner eller jodler.

Broholmer.

Broholmer.

En stor og vigtig del af hundes kontakt med andre hunde og mennesker foregår ved berøringer. Legesyge hunde springer fx op og berører andre hunde med forpoterne, og hunde prøver ofte at tiltrække sig menneskers opmærksomhed ved at puffe til ben eller arme med snuden.

Hunderacer kan have vidt forskelligt temperament, og mange har fx mistet flere af ulvens adfærdsmønstre eller fået dem reduceret gennem avlsarbejdet. Ulvens aggressioner er dæmpet væsentligt, ligesom dens jagtinstinkter hos mange racer holdes i ave eller omdirigeres. Ulve er farlige at omgås, og allerede tidligt i menneskets og hundens samliv må man have forsøgt at undgå de vildeste individer i avlen. Forskellige hundetyper avles med hver sit temperament, fx skal en vagthund være langt mindre tilnærmelig end en skødehund, og hyrdehunde skal ikke jage og dræbe dyr, mens en mynde netop skal.

Ofte avles racehunde langt overvejende efter deres ydre bygningstræk, ved eksteriøravl. Andre karaktertræk som fx finere nuancer i den sociale adfærd kan gå tabt, eller hundene mister evnen til at tolke signaler, hvorfor individer af visse racer har svært ved at omgås andre hunde. Mange hunde lever desuden langt størstedelen af deres liv uden at omgås artsfæller, de er fx enehund i familien, og en stor del af den sociale adfærd kan kun modificeres eller tillæres gennem kontakter med andre artsfæller. I flokke kommer ulvens sociale adfærd op til overfladen, dog i mindre ekstrem form.

Hundens historie og udbredelse

Hunden er det husdyr, der først blev tæmmet af mennesket.

Forhistorie

Det ældste arkæologiske fund af en hund er ca. 10.000 år gammelt og stammer fra Israel. De ældste danske hundefund stammer fra Maglemose-kulturens tidligste del og er gjort på store sjællandske bopladser ved Holmegård, Sværdborg og Mullerup; deres alder er vha. kulstof 14-metoden anslået til 9000-8000 år. Der er fundet hunde i to størrelser, hvilket sammen med tændernes ændrede stilling i forhold til hos ulven tyder på et længere forudgående avlsarbejde. Også fra Kongsmose- og Ertebøllekulturen er fundet hunde, og på en ca. 7000 år gammel stenaldergravplads ved Skateholm nær Lund er fundet 11 hunde, som omhyggeligt er blevet stedt til hvile.

Hunde. Bulldog.

Hunde. Bulldog.

Det antages, at ulve for 12.000-15.000 år siden knyttede sig til mennesker. Måske blev ulve tiltrukket af rester af jagtbyttet og begyndte at holde til omkring bopladser. Dette drog mennesker nytte af, da ulve kunne advare om andre rovdyr og desuden levere skind og kød. Ved at tæmme ulvehvalpe knyttedes dyret tæt til mennesket, og man har muligvis endog kunnet udnytte dets evner til at spore bytte vha. lugtesansen. Senere, under indførelsen af jordbruget, har man udnyttet hunde til beskyttelse af jorder og husdyr, ligesom nomader har kunnet bruge hunde til at beskytte og holde sammen på dyreflokke.

Oldtid

På sumeriske, babyloniske og egyptiske gengivelser af hunde kan man genkende mindst tre forædlede hundetyper: en stor mastiffagtig hund, en slank myndelignende hund og en ulvelignende spidshund; alle tre forekommer også i arkæologiske udgravninger sammen med andre hundetyper. Det er dog yderst usikkert, om nutidens racer nedstammer direkte fra så tidlige typer; ligheder kan skyldes senere avl.

I antikkens Grækenland og i Romerriget fremavledes hundetyper som bl.a. molosser til beskyttelse af ejendomme og særlig aggressive krigshunde. Små former begyndte at blive populære som skødehunde; for første gang i hundens historie behøvede den ikke at tjene noget praktisk formål.

Middelalder og renæssance

I Europa i middelalderen og renæssancen brugtes hunde under drivjagter, og hundehold og -avl blev en beskæftigelse for adelen. Hyrdehunde og vagthunde benyttedes stadig af landbefolkningen, men ofte var deres frihed stærkt indskrænket, fx måtte ingen hunde angribe vildtet, og mange steder blev der indført regler om, at landbefolkningens hunde skulle bindes eller lemmes, dvs. invalideres, så de ikke strejfede omkring. Det kunne blandt andet ske ved at hugge en pote af eller skære senen over i (som oftest) et af forlemmerne.

Danmark

Hunden blev almindelig som kæledyr i Danmark i begyndelsen af 1800-t. Samtidig indførtes hundeskat og -tegn, hvilket først blev afskaffet i 1969. I 2000 fandtes ca. 1/2 mio. hunde i Danmark, størstedelen racehunde. Selvom mange af nutidens racer ligner de gamle, er langt de fleste grundlagt i 1800- og 1900-t., og deres avl er først blevet systematiseret ved oprettelsen af raceklubber og kennelklubber.

Hunde. Chihuahua.

Hunde. Chihuahua.

Østen

I Østen og Mellemøsten har man i årtusinder fremavlet hurtige mynder til brug under jagt på de åbne stepper. I Kina dannedes racer med løveagtigt udseende til brug i templerne, både store typer som chow chow, der fungerede som vagthunde og som slagtedyr, og små racer som fx pekingeser. I Japan blev spidshunde brugt under jagt eller i hundekampe.

Amerika

De amerikanske indianere havde hunde før europæernes ankomst. De stammede højst sandsynligt fra hunde, som blev bragt med indvandrere for ca. 10.000 år siden. Både mayaer, toltekere og aztekere havde flere højtudviklede racer, som skal have spillet en stor rolle i religiøse ritualer og som slagtedyr. Mange var små og hårløse. Langt de fleste racer forsvandt efter koloniseringen.

Arktiske egne

De arktiske egnes urbefolkning, inuit, har i årtusinder avlet stærke slædehunde, fx alaskan malamute og grønlandsk slædehund. Disse meget nøjsomme dyr har i flokken et strengt hierarki, der minder om ulvens; undertiden indkrydses da også ulvegener ved at tilbyde hanulve parringer med en bunden tæve i løbetid.

Forvildede hunde

I Mellemøsten, Thailand og Indonesien, på Ny Guinea og i Australien findes i dag flere mere eller mindre vildtlevende hunderacer, der nedstammer fra tamhunde. Dingoen er fx indført til Australien af aboriginernes forfædre, men lever i dag næsten udelukkende vildt. Adskillige steder betragtes hunde som urene, da de lever af affald og ådsler, og kaldes pariahunde.

Flere steder i verden findes relativt unge bestande af vildtlevende hunde af alle racer og blandinger. Det drejer sig bl.a. om hunde, der mister deres ejere eller forlades under fx borgerkrige. Forvildede hunde kan gøre store indhug i et områdes vildtbestand, men kan også udgøre et problem for bevarelsen af ulvepopulationer. Den sjældne, midtitalienske abruzzo-ulv findes måske ikke længere i sin oprindelige form, men er i dag lige så meget en hund som en ulv.

Hundegrupper og hunderacer

Hunde. Tervueren. Den langhårede pels med underuld giver god beskyttelse mod de store vejr- og klimavariationer, som forekommer i Belgien. En tervueren er særdeles god til agility.

Det er umuligt at gruppere hunde på samme måde, som man systematiserer andre organismer, dvs. efter direkte afstamning vha. et slags evolutionært stamtræ; mange racer er nemlig skabt ved indkrydsninger af andre racer med ønskede egenskaber. I stedet sker inddelingen oftest efter et mere eller mindre arbitrært system, der både tager hensyn til afstamning og brug.

Sidst i 1800-t. skabtes mange nye racer (kun få af nutidens ca. 400 racer er ældre end 150 år), og der var efterhånden behov for en samlet klassifikation. Fédération Cynologique International, FCI, blev dannet af flere landes nationale avlssammenslutninger. Denne organisations inddeling følges af Dansk Kennel Klub, som samler racer, der "ligner hinanden og/eller har fælles ophav, og som har nogenlunde samme anvendelse og/eller fungerer på samme måde". De fleste nationale sammenslutninger grupperer racerne på deres egen måde, og en given race behøver ikke at være anerkendt i alle lande. Et vigtigt mål med raceinddelingen er at gøre det muligt under hundeudstillinger at sammenligne landets godkendte racer i grupper, der tillader kåring af bedste hund i gruppen og "best in show".

Racernes karakteristika er beskrevet i de såkaldte standarder, som udfærdiges af avlere i racens hjemland og godkendes af den nationale kennelklub. Standarderne giver rettesnoren for det avlsarbejde, den enkelte avler skal udføre. Undertiden genskabes uddøde racer på grundlag af beskrivelser af deres udseende og adfærd, det gælder fx den danske broholmer, der altså ikke genetisk set har meget at gøre med den oprindelige race, men er fremavlet til en vedtagen standard.

Læs mere om hunderacer på Hunderacer.info

Hyrde- og kvæghunde

Border collie er en typisk fårehund, mens collie og schæfer er blandt de mest populære familiehunde. Old english sheepdog blev oprindelig fremavlet til beskyttelse af fåreflokke mod ulve.

Schnauzer. Fra venstre mellem-, dværg- og riesenschnauzer.

Schnauzer. Fra venstre mellem-, dværg- og riesenschnauzer.

Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

Schnauzer, pinschere og dansk-svensk gårdhund holdt mus og rotter nede, mens molosser og dogger, fx boxer, grand danois og bullmastiff, ligesom riesenschnauzer virkede som jagthunde. Berner sennenhund var oprindelig en gårdhund, der bl.a. trak bøndernes kærrer. Boxer, rottweiler og riesenschnauzer bruges især i udlandet som politi- og brugshunde, og i det hele taget er gruppens medlemmer yderst forskelligartede og kunne udmærket inkludere nogle af hyrdehundene, fx schæferen.

Terriere

Terriere er en stor gruppe, hvoraf de fleste racer stammer fra De Britiske Øer. Racerne blev udviklet til jagt på mus, rotte, kanin, hare, ræv og grævling. De fleste er små hunde; den største er airedaleterrieren, der når en skulderhøjde på op til 61 cm.

Spidshunde

Siberian husky, en spidshund.

Siberian husky, en spidshund.

Langt de fleste spidshunde minder om hinanden med spids snude, oprette ører og samme kropsform. Flere af racerne, fx siberian husky, grønlandsk slædehund og alaskan malamute, er trækhunde og har stærke lemmer. Karelsk bjørnehund og den japanske shiba inu er jagthunde, mens islandsk fårehund er en hyrdehund. Til gruppen, som anses for at omfatte de mest oprindelige hundetyper, regnes også chow chow.

Drivende jagthunde

Denne gruppes medlemmer jager ved at opspore vildtet og forfølge det, indtil de selv eller jægeren kan dræbe det. Gravhunde kan jage ræve af graven, og beagle er udviklet til kanin- og harejagt i kobbel. Til gruppen hører sporhunden par excellence, blodhunden, samt dalmatineren, der nu udelukkende holdes som selskabshund.

Stående jagthunde

Hunde. Gammel dansk hønsehund.

Hunde. Gammel dansk hønsehund.

Hunde fra denne gruppe, fx pointeren, tager stand, dvs. finder vildtet og stiller sig i en særlig positur, der viser jægeren, hvor vildtet er. Til gruppen hører bl.a. weimaraner, gammel dansk hønsehund, kort-, lang- og ruhåret hønsehund samt irsk setter.

Apporterende jagthunde

I denne gruppe findes bl.a. cockerspaniel samt labrador og golden retriever, nogle af de allermest udbredte racer i Danmark. Racerne blev avlet til at hente skudt fuglevildt ind til jægeren. Visse af gruppens racer er blandt de mest modtagelige for dressur, og retrieverne bruges ofte som førerhund til blinde.

Selskabshunde

Selskabshunde er oftest små racer, men derudover er der ikke meget, der er fælles for dem. Til gruppen hører bl.a. puddel, der tåles af nogle hundehårsallergikere, da racen ikke fælder.

Hunde. Saluki, en mynde.

Hunde. Saluki, en mynde.

Mynder

De slanke og hurtige mynder benyttedes til jagt. På De Britiske Øer udvikledes særlige racer til væddeløb, greyhound og whippet, og i Irland skabtes den irske ulvehund til, som navnet antyder, jagt på ulve. Med det samme formål fremavledes borzoien i Rusland.

Læs også om hundens kulturhistorie.

Læs også om hunde i Nordisk Mytologi.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Filer

FilTilføjet af 
[+367403.801.svg (63.54 kB)

Hunde. Ved køb af en hvalp er der flere forhold, man skal være opmærksom på både mht. hvalpens fysiske og psykiske tilstand. Hvalpen må fx ikke virke bange, men skal være tillidsfuld, og den skal have haft tæt kontakt med mennesker. Tager man hvalpen op, skal den virke forholdsvis tung med en fast krop. Pelsen skal være blank og uden bare pletter. 1 Øjnene skal være klare og ikke røde eller rindende med tegn på irritation eller betændelse. 2 Ørerne skal være lyserøde og rene. 3 Snuden må ikke være rindende, og hvalpen må ikke nyse eller hoste. 4 Tandkødet skal være lyserødt uden tegn på betændelse. Biddet skal være korrekt ifølge en eventuel standard. 5 Området omkring endetarmen skal være rent uden tegn på diarré eller udflåd fra kønsorganerne. Afføringen skal være fast.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
24/04/2013
MHansen
20/02/2013
Redaktionen
05/10/2010
Ekspert
JonasAa
Oprindelig forfatter
JøMad
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki