Hyrdehund i arbejde.

.

Collie.

.

Schæferhund, også kaldet tysk hyrdehund.

.

Hyrdehund.

.

Hyrdehunde, hunde, der anvendes til at kontrollere husdyr. Deres historie går tilbage til det tidspunkt, da menneskene blev bofaste og begyndte at holde husdyr.

Nogle af hundene viste sig velegnede til at holde hjorden samlet og indhente de dyr, der var ved at komme væk fra de andre.

  • Udvalgte hyrdehunde (inkl. kvæghunde) efter Dansk Kennel Klubs klassifikation

Hyrdehundene var oprindelig kraftige og robuste dyr, der i al slags vejr og terræn endvidere kunne beskytte hjorden mod rovdyr og tyveri. I takt med tæmningen af forskellige husdyr som får, kvæg og geder skete der en specialisering af hyrdehundene. De største blev brugt til at vogte kvæget, såkaldte kvæghunde; til vogtning af fåreflokke anvendtes fårehunde, som var mindre, mere adrætte og hurtigere hunde, der kunne holde flokken samlet og lystre hyrdens anvisninger.

Af karakter kan hyrdehunde være lidt reserverede over for fremmede, selvstændige og med en udpræget flokfornemmelse, og de kræver som regel en del motion og aktivering. Mange hyrdehunde anvendes i dag som tjenestehunde, fx schæfer.

Se også hunde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig