Schæferhund. I 1899 blev den første racestandard for schæferhund opstillet. Om end helhedsindtrykket stort set er det samme i dag, er der med årene sket ændringer. Hundene er fremavlet til at blive større, og de har fået en mere udtalt skrånende ryg, som kan medføre problemer for ryg og bagparti. Schæferhunden her har den mest almindelige pelsfarve i gulrød og med sort saddel.

.

Schæferhund, hyrdehund fra Tyskland, en af de mest populære hunderacer, ikke blot i Danmark, men i hele Europa. Schæferhunden har en muskuløs kropsbygning, og krydset er let faldende; skulderhøjden for hanner er 60-65 cm og for tæver 55-60 cm. Pelsen består af grove, tætliggende dækhår og en rigelig, kort og tæt underuld; på halsen og bagsiden af benene er pelsen lidt længere. Farven er gulrød med sort nakke, ryg og overside af halen eller sort med tanfarvede aftegninger, ensfarvet sort eller grå. Ensfarvet hvid er ikke tilladt ifølge standard.

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet schæferhund kommer af tysk Schäfer 'fårehyrde''.

Planmæssig avl påbegyndtes i 1899 ud fra midt- og sydtyske hyrdehunde med det formål at fremavle en brugshund til at vogte dyr og gård. Under 1. Verdenskrig blev schæferhunden brugt til bl.a. at finde sårede og som kurer; nu bruges den som tjeneste- og førerhund, men er også en traditionel familiehund. Se også hunde.

Hvid schæferhund er af den internationale hundeorganisation Fédération Cynologique Internationale i dag en godkendt race under navnet hvid schweizisk hyrdehund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig