Gråstribet kat.

.

Britisk korthår.

.

Katte er medlemmer af kattefamilien; her bruges betegnelsen om tamkatte, som alle tilhører arten Felis catus. Tamkatte kan træffes overalt, hvor der bor mennesker, hvis fodring eller efterladenskaber de oftest er afhængige af. Målrettet avl har siden midten af 1800-tallet givet ophav til en mængde former og varianter, hvoraf nogle i dag anerkendes som særlige racer.

Katte blev op gennem 1900-tallet stadig mere populære som husdyr i Danmark, bl.a. fordi de let kan holdes i små bylejligheder. Langt de fleste katte er huskatte eller baggårdskatte, som er raceblandede eller uden nærmere racetilhørsforhold.

Mange steder i verden har tamkatte grundlagt kolonier af vildtlevende katte, og i større byer kan tamkatte leve næsten uden menneskelig kontakt. Forvildede katte og strejfende tamkatte kan gøre store indhug i vildtbestande. Problemet er særlig stort på øer, hvor faunaen ikke er tilpasset samlivet med rovdyr; derfor søges de holdt nede ved jagt eller indfangning.

Tæmning

Det er ikke muligt at tidsfæste kattens domesticering nøjagtigt. I Egypten blev katte anset for hellige dyr i det 5. og 6. dynasti, dvs. for mere end 4000 år siden, men det vides ikke, om der var tale om vilde arter. Blandt de mange balsamerede katte kendes kranier fra både afrikansk vildkat, Felis silvestris libyca, som tamkattens stamform, og fra junglekat, Felis chaus. Men om der også er eksemplarer af særligt fremelskede tamformer er usikkert; selv nutidens tamkatte kan være svære at adskille anatomisk fra vilde arter.

Kattens samliv med mennesket strækker sig sandsynligvis helt tilbage til jordbrugets opståen. Opmagasinerede afgrøder som fx korn har tiltrukket mus og rotter, der har tjent som føde for vildkatte, som jordbrugeren således dragede indlysende nytte af. For at knytte katte tættere til bygningerne har man sandsynligvis tæmmet killinger, men avl med henblik på særlige karaktertræk har nok ikke forekommet. Kattens vigtigste funktion var at jage; kun sekundært har man avlet katte for at udnytte pelsen.

Fra Egypten spredtes tamkatten til resten af verden: På Kreta findes katte gengivet på 3500 år gamle vægmosaikker, og ifølge skriftlige kilder fandtes katte i Grækenland og Kina i ca. 500 f.v.t. Arten nåede til Indien ca. 100 f.v.t. og til Japan så sent som 600 e.Kr.

Kattens udbredelse i Asien kan muligvis tilskrives, at tiger og løve blev anset for hellige, men farlige dyr, hvorfor katten symbolsk kunne udfylde disses rolle med sin lignende kropsbygning. I Danmark er det tidligste fund af tamkat dateret til ca. 200 e.v.t., og først i arkæologiske udgravninger fra vikingetiden bliver tamkatteknogler almindelige.

Adfærd

Katten er under evolutionen blevet bygget til livet som natjagende rovdyr. I dens øje findes et særligt reflekterende cellelag, tapetum lucidum, der øger lysfølsomheden. Reflekslaget giver dyret dets lysende pupiller, som kan variere i form og størrelse fra runde (i mørke og ved forskrækkelse) over ovale til lodrette sprækker (i stærkt lys og ved vrede). Katte kan meget nøjagtigt bedømme afstanden til fx bytte, hvorimod de kun har et meget begrænset synsfelt. Katte har en god hørelse og kan registrere lyde med en tonehøjde op til 25.000 Hertz mod menneskets højst 20.000 Hertz. Lugtesansen synes mindre udviklet, men er af yderste vigtighed for det sædvanligvis enlige dyrs socialadfærd, der bl.a. involverer duftmærkning vha. urin og særlige kirtler omkring kæbe og endetarmsåbning.

Bagbenenes kraftige muskulatur bruges til nærkampsspark, lynsnare spring og udfald mod byttedyr. Katten er ikke bygget til forfølgelse, men overrasker i stedet byttet, som fastholdes med de skarpe kløer og hjørnetænder. Forsøger byttet alligevel at stikke af, kan katten med sine lynsnare reflekser og smidige krop hurtigt forhindre flugt; skulderled og rygrad er ganske særlig smidige.

Tungen er ru som groft sandpapir af bagudvendte papiller, som gør det lettere at slikke væske som fx vand eller blod op, og anvendes som kam under den omfattende pelspleje. Ved sin slikken kan katten optage D-vitamin, som dannes i pelsen i sollys, og spyttet virker som sved ved at bortlede varme under fordampning. Katte har kløer, som kan trækkes ind, og som hvæsses ved kradsning i fx træ. Katte sover meget — unge katte i op til 3/4 af døgnet — men aldrig særlig dybt.

Tamkatten har en kontinuerlig avlssæson, kun afbrudt af en ca. to måneder lang hvileperiode uden seksuel aktivitet i de mørkeste måneder. Kattens kønsdrift er meget stærk, og de tilhørende aktiviteter ganske larmende; tamkatte kan derfor lettest holdes, hvis de neutraliseres, dvs. kastreres eller steriliseres.

Drægtighedsperioden er ca. ni uger. Killingerne fødes døve med lukkede øjne, men med fungerende lugte- og smagssans. Øjnene åbnes 5-12 dage efter fødslen, men helt normalt syn opnås først i en alder af to måneder. De fleste katte sælges eller bortgives i 2-4-månedersalderen, hvor de er fuldt selvstændige.

Racer og avl

Nogle katteracer kan følges langt tilbage i tiden. Stamformerne til den ensfarvede blågrå race chartreux blev fx fremavlet af karteusere og ifølge overleveringen oprindelig indført til Frankrig af korstogsriddere. Tamkattens store pelsfarvevariation er gammel, hvorimod de kun små forskelle i bygningstræk især er blevet fremhævet under de sidste hundrede års raceavl.

Systematisk raceavl blev påbegyndt i midten af 1800-tallet, og den første katteudstilling blev afholdt i 1859 i Winchester, England. Den første større udstilling fandt sted i 1871 i Crystal Palace, London, og de første amerikanske racekatte blev fremvist i 1895 i New York. I mange lande, også Danmark, findes flere racekattesammenslutninger, men internationalt organiseres avl og udstillingsvirksomhed i Fédération Internationale Féline, FIFe. Hvilke racer der anerkendes, varierer fra land til land, men der findes ca. 30 hovedtyper, som inddeles i kategorierne korthårs-, langhårs- og semilanghårskat samt siameser og orientalsk korthår.

Folklore og populærkultur

I Egypten blev katten dyrket i sentiden i skikkelse af gudinden Bastet, men i Europa blev den op gennem middelalderen forbundet med ondskab og sortekunst, og sorte katte blev anset for særlig ulykkebringende. Krydsede en sort kat ens vej, skulle man vende om og gå tilbage, og fiskerkoner i Yorkshire holdt fx sorte katte inden døre, indtil deres ægtefælle kom tilbage fra fisketogt, da det kunne blive skæbnesvangert, hvis katten forsvandt. Uheld kunne afværges, hvis man slog et kryds med en fugtet finger foran sine fødder. Hekse gengives ofte sammen med katte, og der kendes eksempler på, at særlig onde katte er blevet dødsdømt og henrettet efter gældende lov, og man slår stadig katten af tønden til fastelavn.

Katte har gjort deres indtog i eventyrene og litteraturen, fra heksenes uberegnelige, aggressive kat med lysende øjne til Lewis Carrolls smilende Cheshirekat. I tegnefilm er bl.a. Askepots onde stedmor udstyret med en ikke særlig rar kat, mens mere hjertelige eksemplarer som fx Felix the Cat og musen Jerrys modpart Tom opnåede stor succes i lange filmserier. En af alle tiders mest kunstnerisk indflydelsesrige tegneserier er Krazy Kat, og en af alle tiders største kommercielle succeser er katten Garfield.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig