• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

koala

Oprindelig forfatter BChr Seneste forfatter Redaktionen

Koalaer på Kangaroo Island syd for Australien.

Koalaer på Kangaroo Island syd for Australien.

koala, Phascolarctos cinereus, pungbjørn, art af pungdyr, eneste nulevende art i familien Phascolarctidae. Koalaen har et karakteristisk hoved med store runde ører og et iøjnefaldende mørkt, nøgent næseparti. Pelsen er meget tæt, grå på rygsiden og lysere på undersiden. Længden er 64-76 cm, hale mangler, vægten er 6-14 kg, hanner er større end hunner. Forfodens fem tæer har kraftige kløer, og første og anden tå er modstillet de øvrige; på bagfoden er den kloløse storetå modstillet de resterende klobærende tæer, hvoraf anden og tredje er omgivet af en fælles hud. Dette giver et sikkert greb om grene som en tilpasning til et liv i trækronerne, nærmere betegnet hos 12 bestemte arter af eukalyptus, hvis blade og unge skud koalaen lever af. En meget stor blindtarm udgør et effektivt gæringskammer for føden.

Ordet koala er af australsk oprindelse.

Koalaen kommer som regel kun ned på jorden, når den skal fra et træ til et andet, og den kan stort set klare sig med den væske, som findes i føden. Hanner opretholder et revir i parringstiden. Der fødes som regel én unge, der tilbringer de første syv måneder i moderens pung, det næste halve år ridende på hendes ryg.

Koalaen lever næsten udelukkende af eukalyptus-blade.

Koalaen lever næsten udelukkende af eukalyptus-blade.

Tidligere blev koalaen jaget pga. den værdifulde pels, og den var i 1920'erne tæt på udryddelse. En totalfredning kunne ikke standse nedgangen, da skovfældning og en stigende biltrafik er fortsatte trusler. Hertil er kommet en bakterieinfektion, som kan medføre blindhed, lungebetændelse og ufrugtbarhed. Sygdommen overføres ved parring, eller når ungen i forbindelse med afvænningen æder noget af moderens afføring, hvorved blindtarmen podes med de rette mikroorganismer. Såvel fra australsk som international side arbejdes på at redde koalaen.